Individuel varmemåling - lovgrundlaget
Obligatorisk måling af varmeforbrug
Det har siden 1. januar 1999 været lovpligtigt at afregne varmeforbruget efter individuel måling. Du kan læse mere om reglerne (baggrund og lovgivning) for varmemåling på DANAKs hjemmeside.
Ved individuel måling i den enkelte bolig- og erhvervsenhed kan som varmemålere (radiatormålere) anvendes enten fordampningsmålere eller elektroniske målere. Brunata kan tilbyde begge målertyper. Vores fordampningsmåler hedder RMK87 og den elektroniske RME95.
Bekendtgørelse nr. 70 af 28. januar 1997
Baggrunden for loven
Lovgivningen blev til på baggrund af et EU-direktiv, hvis formål var at begrænse udledningen af kuldioxid gennem en forbedring af energieffektiviteten. Intentionen var, at betaling af det faktiske varmeforbrug ville bidrage til energibesparelser i boligsektoren i form af nedsat varmeforbrug. Det har vist sig at holde stik.
Har individuel varmemåling påvirket forbruget?
Flere uafhængige undersøgelser viser, at introduktion af individuel varmemåling har medført en nedgang i forbruget på 20-30 %. De udgifter, der er forbundet med installation af varmemålere samt driftsomkostningerne (måleraflæsning og udarbejdelse af varmeregnskab), er normalt indtjent allerede efter et år.
Hvem betaler for målerne?
Ejeren af ejendommen, boligselskabet, andelsboligforeningen eller ejerforeningen skal selv sørge for at få installeret varmemålere. Udgiften fordeles forholdsmæssigt på bygningens lejere, andelshavere eller ejere af ejerlejligheder. Lejere vil normalt skulle betale installeringen af målere over huslejen.
-
Kan man få fjernvarme indlagt gratis?
Fjernvarme har vakt stigende interesse de senere år. I samarbejde med blandt andre Brunata udbygger...
-
Klima- og Miljøprojekt viser vejen til verdens grønneste hovedstad
Det netop afsluttede miljøprojekt 2100.nu, som Brunata har været partner i, har fundet frem til en...
-
Brunata optimerer ressourcer på jernhesten
Da Brunata a/s i sommer var med et dansk cykelhold tværs over USA var virksomheden med til at...