Korrektion for udsat beliggenhed - forklaring

Korrektion for udsat beliggenhed er en rabat, der gives til beboere i lejligheder med særligt stort varmebehov.

Korrektion for udsat beliggenhed er en rabat, indbygget i varmeregnskabet, som gives til beboere i lejligheder med særligt stort varmebehov: Eksempelvis tag- og gavllejligheder samt lejligheder over uopvarmede rum. Korrektionen fastsættes efter en byggeteknisk bedømmelse af varmebehov afhængigt af isoleringsforhold forskellige steder i bygningen. Korrektionen indarbejdes i varmeregnskabet udfra 3 forskellige metoder:

• Korrektion i enheder
  Forud for udarbejdelsen af varmeregnskabet foretages en reduktion af de aflæste enheder.
• Korrektion i faste fordelingstal
  Her tildeles korrektionen i varmefordelingstallet (den del af varmeregningen som typisk beregnes på grundlag af den enkelte lejligheds areal).
• Korrektion i skalastørrelse
  Som udgangspunktet er der en nøje fastlagt sammenhæng mellem radiatorstørrelse og målerskala. Jo større radiator - jo større skala. Ved at reducere skalastørrelsen - så den faktisk er underdimensioneret i forhold til radiatorens størrelse - opnås en slags indbygget rabat. Måleren kører simpelthen i et lavere gear.

Idéen bag korrektion for udsat beliggenhed
Formålet med korrektionen er, at varmeprisen pr. kvadratmeter skal være nogenlunde den samme for en forblæst kvistlejlighed som for en 1. sals lejlighed i læ, hvis folk ellers har samme forbrugsvaner - hvad de dog sjældent har.

Historisk baggrund
Begrebet korrektion for udsat beliggenhed er ikke nyt. Det blev introduceret allerede kort efter 2. verdenskrig, hvor boligmanglen var stor og alle boligmuligheder blev derfor taget i brug. Det medførte et øget fokus på termisk udsatte boliger, som tag- og galvlejligheder. Disse boliger var ofte særlig opvarmningskrævende på grund af deres udsatte beliggenhed i ejendommen. Problemet blev taget op i Varmefordelingsmålerudvalget (et udvalg under Indenrigsministeriet), som besluttede at anbefale en særlig kompensation i varmeregnskabet for beboelseslejligheder med udsat beliggenhed.

Fra 1952 anbefalede Varmefordelingsmålerudvalget anvendelse af korrektion for udsat beliggenhed, men allerede forud for anbefalingen var korrektion for udsat beliggenhed praksis flere steder.

Tilbage