Hvad bør du vide om dynamiske regnskaber, indeklima og varmemålere?

I flere boligselskaber landet over, er man i disse år ved at teste et nyt afregningskoncept kaldet Dynamisk varmeregnskab. Ved Dynamisk varmeregnskab bliver lejernes varmeregning desværre udregnet på et problematisk grundlag; nemlig lejlighedens indeklima frem for på baggrund af lejerens faktiske varmeforbrug. Den traditionelle varmemåler erstattes altså af en indeklimamåler, som hele tiden måler på lejlighedens temperatur, luftfugtighed og CO2-niveau. På baggrund af målingerne beregnes, hvornår lejeren har et godt indeklima og hvornår lejerens adfærd fører til temperaturer, luftfugtighed eller CO2-niveauer, som ligger over eller under de anbefalede værdier, hvilket udløser en højere varmeregning.

Både som beboer og som udlejer er det en god idé at have fokus på indeklima. Som beboer er et godt indeklima vigtigt for dit helbred, og som udlejer er et godt indeklima vigtigt for at sikre bygningens tilstand. Indeklimamålinger kan være med til at give viden og øge opmærksomheden omkring, hvad der er god indeklimaadfærd, og hos Brunata støtter vi op om ambitionen om at udbrede indeklimamåling. Problematikken opstår, når indeklimamålinger kobles sammen med varmeafregning, som man gør i Dynamisk varmeregnskab, for indeklima har ikke noget at gøre med varmeforbruget.

Så mens intentionen bag de dynamiske varmeregnskaber er god nok, er realiteten, at konceptet ikke er understøttet af fagkundskaben. Samtidig skal man både som beboer og som udlejer være opmærksom på ikke at lade sig forblænde af Dynamisk varmeregnskab, som hverken kan forventes at give en mere retfærdig fordeling af varmeregningen eller at bidrage til energibesparelser for boligselskabet.

Uanset om beboerne afregnes på baggrund af indeklimamålinger eller forbrug, skal ejendommens samlede energiforbrug stadig betales til leverandøren. Boligselskabets samlede regning er derfor fortsat bestemt af beboernes varmeforbrug, men med dynamiske varmeregnskaber ændres fordelingsnøglen for, hvilke beboere, som skal betale mest.

Hensigten med individuel varmemåling og forbrugsbaseret varmeafregning er at lade den enkelte lejer betale for sit eget faktiske forbrug for derved at give et økonomisk incitament til at spare på energiforbruget. Koster det penge at fyre for fuglene, er man mere tilbøjelig til at tænke over sit varmeforbrug.

Med Dynamisk varmeregnskab koster det ikke den enkelte beboer ekstra, hvis de har et højt energiforbrug. Der er derfor ikke noget økonomisk incitament til at holde forbruget nede, så længe man formår at opnå gode indeklimamålinger. Der er derfor en risiko for, at energiforbruget samlet set vil stige, og dermed også den samlede varmeregning til leverandøren.

I juni 2020 har Aalborg Universitet offentliggjort et midtvejsnotat for forsøgsprojektet med Dynamisk varmeregnskab. I midtvejsnotatet ser man nærmere på nogle af de foreløbige resultater fra det igangværende forsøg med dynamiske varmeregnskaber i boligselskaber fra Svendborg, Haderslev, Brøndby og Valby. Af midtvejsnotatet fremgår det blandt andet, at lejligheder, som med et traditionelt regnskab har en lav varmeudgift, får en højere varmeudgift med Dynamisk varmeregnskab. For lejligheder, der med traditionelt forbrugsbaseret regnskab har en høj varmeudgift, medfører Dynamisk varmeregnskab en lavere varmeudgift. Altså: lejere med et lavt energiforbrug skal betale mere med Dynamisk varmeregnskab, mens lejere med et højt energiforbrug skal betale mindre.

Samtidig indikerer de foreløbige resultater, at det med dynamiske varmeregnskaber i mange tilfælde er dyrere for lejerne at holde en gennemsnitstemperatur på de 19-22 grader, som er den anbefalede temperatur for et godt indeklima, mens varmeudgiften falder for mange af de lejligheder, der holder en for høj gennemsnitstemperatur på f.eks. 23, 24 eller 25 grader.

Vil man have folk til at forbedre deres indeklimaadfærd er det vigtigt, at man informerer ordentligt om, hvad der egentlig menes ved god og dårlig indeklimaadfærd. Hvad er det for aktiviteter, der resulterer i dårlige indeklimamålinger, og hvad kan beboerne gøre for at forbedre indeklimaet?

Dynamisk regnskab er bygget op ud fra tre kategorier: grøn, gul og rød. Både for målingerne af temperatur, luftfugtighed og CO2 gælder det, at man havner i den grønne kategori, når målingerne ligger inden for de anbefalede værdier for et godt indeklima. Ligger man en smule over eller under de anbefalede værdier, havner man i gul kategori, som udløser en lidt højere varmeregning. Og ligger man endnu mere over eller under de anbefalede værdier, placeres man i rød kategori, som udløser en endnu højere varmeregning.

Selvom man har forsøgt at gøre systemet forholdsvis enkelt, er det stadig en kompliceret konstruktion, og midtvejsevalueringen af forsøgsprojektet har da også vist, at mange beboere er forvirrede og har svært ved at forstå deres varmeregninger og datagrundlaget bag dem. Det stiller krav til boligselskabernes driftsorganisation, som modtager mange henvendelser med spørgsmål fra beboerne vedrørende Dynamisk varmeregnskab.

Det fremhæves i midtvejsnotatet, at mange beboere bliver overraskede og frustrerede, når de ser, at indeklimamålingerne havner i rød kategori i forbindelse med almindelig brug af boligen, som for eksempel når beboeren har haft gæster på besøg, lavet mad eller tændt levende lys. Selv for beboere, som gør en ekstra indsats for at opretholde et godt indeklima, er det stort set umuligt at undgå, at indeklimamålingerne en gang imellem vil havde i gul eller rød kategori i dynamiske varmeregnskab. Dette er en stor kilde til irritation for mange beboere, som oplever det som en personlig kritik og straf, når de havner i rød kategori, der signalmæssigt kan sidestilles med det røde trafiklys eller det røde kort i fodbold.

Traditionelle varmemålere er – ligesom målere til forbrugsmåling af el, gas og vand – underlagt Sikkerhedsstyrelsens regler om måleteknisk kontrol. Målerne skal efterleve en række standarder og opfylde forskellige krav om blandt andet dokumentation af målernes nøjagtighed og jævnlig kontrol.

Det kan blandt andet være afgørende i tvistsager vedrørende afregning, hvor lejere for eksempel har bedre mulighed for at dokumentere en påstand om ukorrekt måling, eller udlejer har bedre mulighed for at dokumentere en påstand om manipulation med måleren.

Indeklimamålere er derimod ikke underlagt disse regler. Dermed stilles der reelt ikke nogen krav om hverken dokumentation af nøjagtighed eller sikkerhed til de målere, som udgør grundlaget for Dynamisk varmeregnskab. Uden et kontrolgrundlag er der således ingen garanti for målingernes korrekthed, og hverken lejer eller udlejer har et brugbart dokumentationsgrundlag i tilfælde af tvister og tvivlsspørgsmål.
Udover problematikken med manglende krav om standardisering, kontrol og sporbarhed, bør man også overveje forskellige problemstillinger omkring håndteringen af persondata og behovet for øget datasikkerhed og kryptering, idet de hyppige indeklimamålinger afslører beboernes adfærd i boligen og hvornår de ikke er hjemme.

I et forskningsprojekt (”Fair Commissioning”) fra 2018, finansieret af Energistyrelsens Forsknings- og Udviklingsprogram, har forskere fra DTU testet en række trådløse indeklimamålere fra seks forskellige producenter. Samtlige af de testede indeklimamålere dumpede testen, idet ikke en eneste af målerne levede op til producentens angivne målenøjagtighed for CO2-måling, og kun en enkelt af målerne levede op til den angivne målenøjagtighed for måling af luftfugtighed.

Vi finder det yderst problematisk, at man ved Dynamisk Varmeregnskab knytter beboernes varmeregning på en måler, hvor ingen af de testede modeller på markedet er nøjagtige nok i deres målinger til at bestå DTU’s test.

De dårlige testresultater understreger behovet for, at indeklimamålere bør underlægges de samme krav om standardisering, kontrol og sporbarhed som forbrugsmålere er underlagt.

I forsøgsprojektet med dynamiske varmeregnskaber har man vurderet, at en enkelt måler pr lejlighed er tilstrækkelig til at give repræsentative målinger for lejligheden, uanset lejlighedens størrelse. Det er vi ikke enige i. Et forskningsprojekt (Mobistyle) fra Aalborg Universitet har vist, at der – blot i en enkelt lejlighed – kan være udsving på op til 200 pct. i indeklimamålinger fra rum til rum. Det er derfor ikke rimeligt at antage, at en indeklimamåler placeret i f.eks. entréen kan måle temperatur, fugt og CO2-niveauer, som er repræsentative for alle lejlighedens rum.

Forskningen viser også, at der fra lejlighed til lejlighed er stor forskel på, hvilket rum i lejligheden, der er mest repræsentativt for lejligheden. Folk bruger deres boliger forskelligt. De indretter rummene forskelligt, opholder sig i forskellige rum og har forskellige vaner hvad angår åbning og lukning af døre mellem rummene i lejligheden. Man kan derfor ikke antage, at fordi opholdsrummet for eksempel er mest repræsentativt i lejlighed A, vil det også være det i lejlighed B.

Et retvisende billede af indeklimaet i den enkelte lejlighed kan kun opnås ved at placere indeklimamålere flere steder i lejligheden. Samtidigt er det vigtigt, at indeklimamålerne, som danner grundlag for varmeafregningen med Dynamisk varmeregnskab, placeres af professionelle, som kan sikre, at målerne ikke installeres et sted, hvor de udsættes for direkte sollys eller sidder for tæt på vinduer, døre eller andre ting, der kan påvirke indeklimamålingerne.

Som det fremgår ovenfor, er der mange udfordringer og problematikker omkring Dynamisk varmeregnskab som blandt andet risikoen for et øget energiforbrug, en uretfærdig fordeling af varmeregningen og tekniske mangler i forhold til nøjagtighed i målingerne. Og så er der som tidligere nævnt ingen sammenhæng mellem energiforbrug og indeklima.

Forskning har for eksempel vist, at CO2-niveau er helt uafhængig af forbruget af varme, og at både lejligheder med et lavt energiforbrug såvel som lejligheder med et højt energiforbrug kan have et godt indeklima målt på temperatur, luftfugtighed og CO2. Der er derfor ingen logisk sammenhæng i den kobling, Dynamisk varmeregnskab foretager mellem indeklima og varmeregning.

Hos Brunata støtter vi op om et øget fokus på indeklima og indeklimamålinger, men vi mener ikke, at dynamiske varmeregnskaber er vejen frem. Ønsker man at skabe et økonomisk incitament til at forbedre beboernes indeklimaadfærd, bør man ikke gøre det ved at fjerne incitamentet til energibesparende adfærd. I stedet kan man måske undersøge mulighederne for at indføre en form for afregning af indeklimaet over huslejen således, at det opkrævede strafbeløb for dårligt indeklima kunne gå til vedligehold af bygningen.

En gang imellem støder vi på boligselskaber, der tror, at det står alle frit for at overgå fra forbrugsbaseret varmeafregning til Dynamisk varmeafregning. Men varmeafregning på basis af indeklimamålinger frem for forbrugsmålinger er ikke tilladt ifølge den gældende lovgivning, der netop påkræver individuelle forbrugsmålere og forbrugsbaseret afregning med det formål, at fremme energibesparende adfærd. Dette gælder både for Målerbekendtgørelsen, Faktureringsbekendtgørelsen og for EU’s energieffektiviseringsdirektiv (EED). Afregning med Dynamisk varmeregnskab er kun tilladt for boligselskaber, som har fået dispensation til at indgå i det igangværende forsøgsprojekt, og denne dispensation udløber senest i 2022. Udbredelsen af Dynamisk varmeregnskab ville derfor kræve en lovændring – hvilket vi på det kraftigste fraråder fra vores side.

Læs mere på https://dynamiskevarmeregnskaber.dk