28. juni 2021

Tips og guides

11 gode råd: Guide til et godt indeklima

Du opholder dig mange af døgnets timer i din bolig, og derfor er et godt indeklima i dit hjem ikke uden betydning. Du bør løbende være opmærksom på forandringer i din bolig og på symptomer hos dig selv og din familie og reagere, hvis du har mistanke om, at indeklimaet i dit hjem er dårligt. Et usundt indendørs klima kan have konsekvenser for både dit helbred og din boligs tilstand.

Der er mange forskellige faktorer, der kan påvirke indeklimaet i hjemmet. Nogle af dem er du selv ansvarlig for, mens andre er udefrakommende. I mange tilfælde kan du gennem små og store tiltag sikre dig et sundt indeklima.

Årsager til dårligt indeklima:

  • Tobaksrøg
  • For høje temperaturer
  • Manglende udluftning
  • Høj forekomst af radon
  • Kæledyr
  • Støv
  • Høj luftfugtighed
  • Kemikalier afgivet fra maling, møbler, tæpper m.v.

Tegn på dårligt indeklima

Indeklimaet i din bolig påvirker både din almene tilstand og din sundhed, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på ændringer. Hvis du kender tegnene, er der større chance for, at du når at opdage dem i tide.

Hvad er tegnene på et dårligt indeklima?

Tegnene på et usundt indeklima kan opleves som fysiske symptomer som hovedpine, kvalme og udslæt hos dig og din familie. De kan også vise sig som misfarvninger, ændrede lugte eller en høj luftfugtighed i din bolig, mens andre tegn ikke kan ses med det blotte øje.

Symptomer på dårligt indeklima

Hvis du eller dine familiemedlemmer i en periode oplever nogle af de følgende symptomer, kan det være en indikation på, at der er et dårligt indeklima i jeres bolig:

  • Træthed
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Irritation i øjne og slimhinder
  • Svimmelhed
  • Udslæt og kløe

Astma og allergi

For personer med astma og allergi kan et usundt indeklima påvirke deres symptomer, og de kan for eksempel opleve irriterede luftveje eller en generel forværring af deres sygdom.

Astma

Symptomer på astma er relateret til dine luftveje og viser sig ved vejrtrækningsproblemer, hvæsende vejrtrækning og tør eller slimet hoste.

For at undgå eller forebygge astmaanfald bør du undgå rygning indendørs og os fra stearinlys eller brændeovn. Ligesom du bør undgå en høj luftfugtighed i hjemmet, som kan stamme fra madlavning, tørring af tøj og fra badeværelset. Det kan heldigvis afhjælpes ved at sørge for at få masser af frisk luft ind i din bolig flere gange dagligt og ved at lufte godt ud efter bad og madlavning.

Husstøvmideallergi

Allergi mod husstøvmider viser sig ved hoste, nyseanfald, vejrtrækningsproblemer, forværring af eksem, kløende og irriterede øjne. Modsat for eksempel en forkølelse forsvinder symptomerne ikke igen. Hvis du har mistanke om husstøvmideallergi, så tag kontakt til din læge.

Hvis du eller andre i hjemmet lider af husstøvmideallergi, kan du gøre følgende for at mindske mængden af husstøvmider i jeres hjem:

  • Gør rent en gang om ugen og vær opmærksom på at få luftet grundigt ud både under og efter rengøringen.
  • Vask sengetøj mindst hver anden uge. Det skal vaskes ved 60 grader for at slå husstøvmiderne ihjel.
  • Vask gerne dyne, hovedpude og rullemadras ved 60 grader fire gange om året.
  • Sørg for daglig udluftning.

Lad Brunata hjælpe med indeklimaet

Hos Brunata er vi specialiserede i intelligente løsninger, specielt rettet mod beboelsesejendomme. Kernen i løsningerne er et intelligent netværk, der ved hjælp af målere og sensorer kan samle præcise data om tilstanden på ejendommene.

Vores indeklimaløsning består bl.a. af intelligente indeklimamålere, der gør det muligt at opdage fugtproblemer i de enkelte lejemål og gribe ind længe inden, der udvikler sig skimmelsvamp og beboerne risikerer at blive syge.

Læs mere om Brunata Smart Building

Fysiske tegn i din bolig

Kvaliteten af dit indeklima viser sig ikke kun ved symptomer hos dig og din familie. Der kan også være synlige og usynlige tegn i boligen, som indikerer, at der er sket forandringer i indeklimaet.

Tegn på dårligt indeklima i hjemmet

  • Dårlig lugt som f.eks. af mug eller fugtig kælder.
  • Kondens på vinduerne.
  • Mørke rander i vindueskarmene.
  • Skjolder og misfarvninger på væggene.
  • Pletter af skimmelsvamp på vægge, i hjørner og bag møbler.

Dertil kommer de tegn, du ikke kan se. Skimmelsvamp er ikke altid synligt, og radon kan hverken ses eller lugtes, ligesom du heller ikke nødvendigvis kan mærke en høj luftfugtighed.

Hvordan måler man indeklima?

Vil du gerne tjekke, at du har et godt indeklima i dit hjem, kan du udover at holde øje med tegn og symptomer måle luftfugtigheden ved hjælp af en fugtmåler og få din bolig testet for både radon og skimmelsvamp. Det er muligt at lave en hjemmetest selv.

Høj luftfugtighed

Din og din families blotte tilstedeværelse i jeres hjem og jeres daglige vaner generer fugt, og hvis du ikke er obs på at komme af med fugten, kan luftfugtigheden nemt blive for høj.

Hvor kommer fugten fra?

Mennesker afgiver fugt, når de ånder og sveder. Os fra madlavning, damp fra badeværelset og tørring af tøj afgiver også fugt til huset.

Hvor høj bør luftfugtigheden være indendørs?

Luftfugtigheden i din bolig bør ligge mellem 40 og 60 procent, men her spiller årstiden også en rolle, fordi mængden af vanddamp, luften kan indeholde, stiger med temperaturen. Fugtigheden om sommeren bør ligge under 60-65 procent, mens den om vinteren bør ligge under 40-45 procent.

Hvordan måler man luftfugtighed?

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Tjek luftfugtigheden med intelligent fugtsensor

Med Brunatas temperatursensor Elsys EMS kan du nemt og hurtigt danne et overblik over ejendommen eller boligens tilstand og få information om temperatur, luftfugtighed og lækage.

Læs mere om sensoren her

Skimmelsvamp

Skimmelsvamp vokser fugtige steder i boligen, og kan altså give et fingerpeg om fugt. Skimmel afgiver skadelige giftstoffer og derfor kan det være usundt at opholde sig i et hjem med skimmelsvamp. Mørke pletter, misfarvninger eller mug på for eksempel lofter, vægge og vinduesrammer kan være et synligt tegn på skimmelsvamp, men svampen kan også forekomme usynligt i boligen og kan gemme sig under tapetet eller gulvet. Et andet tegn kan være en muggen eller jordslået lugt i rummet.

Nogle mennesker kan opleve allergi over for skimmelsvamp. Symptomerne kan være mange og kan strække sig fra træthed, hovedpine og svimmelhed til koncentrationsbesvær, irriterede luftveje og feber.

Det er muligt at lave en hjemmetest, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har skimmelsvamp i dit hus. Søg professionel rådgivning, hvis resultatet af testen giver anledning til spørgsmål.

Hvordan fjernes skimmelsvamp?

Du kan selv fjerne skimmelsvamp ved at afvaske det ramte område med sæbevand eller desinficerende rengøringsmidler. Hvis du oplever, at svampen dækker større områder og for eksempel forekommer bag tapetet eller i hulrum i væggen, bør du få professionel hjælp for at komme problemet til livs.

Hvordan forebygger jeg skimmelsvamp?

  • Sørg for at lufte hyppigt ud og skab gennemtræk ved at åbne både vinduer og døre.
  • Luft ekstra godt ud efter bad og madlavning. Du kan for eksempel installere udsugning på badeværelset, hvis udluftning via vindue ikke er tilstrækkeligt.
  • Hold fugtigheden i boligen nede ved at tørre tøj udenfor og at bruge emhætten ved madlavning.
  • Gør rent ofte og gør det grundigt.
  • Sørg for, at temperaturen i boligen generelt ikke kommer under 18 grader.
  • Stil ikke dine møbler direkte op ad ydervæggene, men lad der være en afstand på ca. ti centimeter mellem møbler og vægge. Det giver nemlig mulighed for, at luften frit kan cirkulere og dermed forhindres kondens.

Forhøjet radonniveau – dette kan du selv gøre

  • Sørg for at lufte godt ud flere gange dagligt.
    Opsæt ventilation i boligen.
  • Sørg for at tætte sprækker og revner i fundamentet på din bolig, da radon på den måde får sværere ved at trænge ind.
  • Ved et meget højt forekommende radonniveau kan der opsættes et radonsug.
  • Søg eventuelt professionel rådgivning.

Radon

Radon er en radioaktiv luftart, som findes i undergrunden. Radon kan trænge ind i huset, og den er farlig for dit helbred, da den kan øge risikoen for lungekræft. Det bliver vurderet, at op til 300 mennesker om året i Danmark udvikler lungekræft på grund af radon.

Radon forekommer i undergrunden i hele Danmark, men særligt i Midtsjælland, på Lolland, Sydfyn og Bornholm er koncentrationen af radon høj.

Radon kan hverken ses eller lugtes, men du kan teste radonindholdet i din bolig ved at sætte en måler op. Hvis målingen viser, at radonniveauet er for højt, kan du selv være opmærksom på forhold, der kan mindske niveauet.

Skab et godt indeklima

Du kan heldigvis selv gøre meget for at skabe et godt og sundt klima indendørs og forebygge de gener, som et dårligt indeklima i hjemmet kan give.

11 gode råd til et godt indeklima

  • Luft grundigt ud hver dag: Luft ud tre gange dagligt og sørg for, at der er gennemtræk ved udluftningen.
  • Vær især opmærksom på god udluftning af soveværelset, da du afgiver meget fugt om natten, mens du sover.
  • Gør rent ofte – som minimum en gang om ugen.
  • Hold nogenlunde samme temperatur i alle rum, hvis det er muligt. Temperaturen i dit hjem skal være mindst 18 grader.
  • Tør dit vasketøj udenfor eller brug en tørretumbler for at undgå kondens.
  • Undgå rygning indenfor.
  • Tænd emhætten eller sørg for udluftning, når du laver mad.
  • Køb møbler, tæpper, maling eller elektriske produkter, som indeholder så få kemiske stoffer som muligt. Vælg f.eks. produkter med Svanemærket.
  • Lad nye møbler og produkter afgasse udendørs, inden de kommer ind i din bolig.
    Tænk over hvilke rengøringsmidler du bruger, da de kan have et højt indhold af kemi. Vælg gerne produkter uden parfumestoffer.
  • Minimér brugen af stearinlys. Du kan som alternativ bruge batteridrevne stearinlys.

Læs også vores guide til et lavere vandforbrug.

Slå genvej til en grønnere hverdag!

Vi har samlet nyttige og besparende tips og tricks til, hvordan du får et mere bæredygtigt forbrug af vand, varme, el og gas - og, skaber et bedre indeklima.

Se vores guides

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi udsender ca. 4-6 nyhedsbreve årligt med nyheder om Brunata, vores kommende events, relevant brancheindsigt og inspiration - samt gode råd, tips til bygningsdriften.