4. marts 2022

Tips og guides

Sådan aflæser du din vandmåler

Om du selv står for aflæsning af din vandmåler, afhænger af, om du bor i hus eller i lejlighed i en beboelsesejendom. Er du kunde hos Brunata, aflæser vi dine målere enten manuelt eller ved fjernaflæsning. Under alle omstændigheder kan der være situationer, hvor du kan få brug for at vide, hvordan du selv aflæser din vandmåler.

Hvordan aflæser jeg min vandmåler?

Det er enkelt selv at foretage en aflæsning af din vandmåler. Først og fremmest skal du lokalisere din måler. Den vil altid sidde placeret på din vandinstallation. Bor du i lejlighed, finder du den typisk der, hvor vandrørene bliver ført ind i din bolig. Har du brug for at aflæse vandet i et hus eller en erhvervsejendom, finder du den i bryggerset, kælderen eller et teknikrum sammen med f.eks. varme- og elmåleren.

Vandmålere af ældre dato er runde og ofte blå. Tit sidder der et låg over vandmåleren, som du først skal vippe op. Nyere vandmålere kan også være firkantede og har et digitalt display. Din vandmåler vil altid være monteret på et vandrør, så den kan måle forbruget.

På måleren ser du en række tal. På ældre målere er der et mekanisk tælleværk. På nyere målere er der et digitalt display, der viser forbruget.

Tallene fortæller dig ikke, hvor meget vand du har brugt siden sidste aflæsning af vandmåleren. De viser, hvad vandforbruget har været i hele målerens levetid, og derfor skal du trække det tal, du aflæste sidst, fra det tal, du lige har aflæst, for at finde ud af, hvad dit forbrug har været.

Du kan finde vejledningen til din vandmåler fra Brunata her

Hvad betyder tallene på min vandmåler?

På din vandmåler kan der figurere flere forskellige tal. Nogle af tallene er tekniske informationer. Dem har du sandsynligvis ikke brug for at vide noget om. Det eneste tal, du har brug for ved aflæsning af vand, er tallet, som du ser på det mekaniske tælleværk eller det digitale display.

Tallene viser, hvor mange m3 vand du har brugt i din bolig eller ejendom.

Måske din vandmåler også viser nogle røde tal. De røde tal er decimaler. Skal du f.eks. aflæse vand og indberette tallet til dit forsyningsselskab, skal du ikke aflæse de røde tal. Det er kun de sorte tal, der er relevante for dig at kigge på.

Hold øje med dit forbrug

Du kan holde øje med dit forbrug ved at aflæse dit vand jævnligt. F.eks. en gang om måneden, så du kan notere dig, om du har brugt mere eller mindre vand, end du plejer. Er din vandmåler fjernaflæst, bliver den fra 1. januar 2022 aflæst automatisk en gang måneden, og du vil lige så tit få information om, hvor meget vand, du har brugt.

Hvis du selv skal aflæse din vandmåler

  • Lokaliser din vandmåler. Hvis din vandmåler har et låg, skal du åbne låget for at lave en aflæsning.
  • Aflæs måleren. Har du en nyere vandmåler, skal du aflæse tallene på displayet. Er din vandmåler af ældre dato, skal du aflæse tallene på det mekaniske tælleværk.
  • På nogle målere er nogle af tallene røde. De røde tal er decimaler, og dem skal du ikke aflæse. Aflæs kun de sorte tal.
  • Aflæser du din vandmåler, fordi du selv skal indberette dit forbrug, skal du notere de sorte tal ned på det aflæsningskort, du har fået sendt med posten eller via e-boks.
  • Tjek efter, at de tal du har noteret, stemmer overens med dem, der står på vandmåleren.

Sådan holder du øje med lækager

Din vandmåler kan fortælle dig, om der er en lækage i din installation. Sådan gør du:

  • Sluk for alle vandhaner i dit hus eller lejlighed. Husk også at slukke for vaske- og opvaskemaskinen.
  • Tjek din måler for at finde ud af, om den stadig registrer et vandforbrug.
  • Har du en vandmåler af ældre dato, skal du kigge efter, om tælleværket eller det lille tandhjul på måleren er gået i stå.
  • Har du en nyere vandmåler, skal du kigge efter, om måleren registrerer et flow.
  • Hvis din vandmåler stadig registrerer et forbrug, er der muligvis en skjult lækage i din installation.

Vidste du, at det er muligt for Brunata at overvåge lækager i din ejendom, så du ikke risikerer vandskader og spild? Læs mere om vores IoT-løsninger.

Læs mere her

Præcis og fair fordeling af vandforbruget

Med Brunatas pålidelige vandmålere er du sikret en præcis og fair fordeling af vandforbruget i din ejendom, så beboerne kun betaler for det vand, de selv bruger.

Brunata har lang erfaring inden for forbrugsmåling og forbrugsregnskaber, og vi er Danmarks førende udbyder af fjernaflæste løsninger via intelligent netværk. Vil du vide mere om, hvordan din ejendomme bliver EED-klar, hjælper vi gerne med planlægningen og med et fornuftigt tilbud på projektet.

Læs mere

Nye lovkrav om fjernaflæste målere

Fjernaflæsning af både vandmålere og energimålere bliver et lovkrav inden for de næste år. Allerede nu bliver din elmåler fjernaflæst, og fra den 1. januar 2027 skal alle forbrugsmålere for varme, vand og køling også kunne aflæses fra en PC eller telefon. Det er en del af EED (EU’s Energieffektivitetsdirektiv).

Det kommer til at spare naturen for CO2-udledning og overforbrug af ressourcer. Men det kommer også dig, der arbejder med ejendomsadministration, eller dig, der bor i en ejendom, hvor I skal deles om forbrugsudgifterne, til gode.

Med Brunatas pålidelige vandmålere er du sikret en præcis og fair fordeling af vandforbruget i din ejendom, så beboerne kun betaler for det vand, de selv bruger.

Brunata har lang erfaring inden for forbrugsmåling og forbrugsregnskaber, og vi er Danmarks førende udbyder af fjernaflæste løsninger via intelligent netværk. Vil du vide mere om, hvordan din ejendomme bliver EED-klar, hjælper vi gerne med planlægningen og med et fornuftigt tilbud på projektet.

Læs mere om EED