Hjælp til administratorer

Har du spørgsmål til forbrugsregnskaber?

Forbrugsregnskaber

Varmefordelingstallet fordeler den faste del af udgiften, som dermed ikke er afhængig af dit eget varmeforbrug (f.eks. rør- og varmevekslertab). Varmefordelingstallet er typisk fastlagt på baggrund af lejlighedens areal fratrukket eventuel reduktion for termisk udsat beliggenhed. Hvis du ikke har hæftet for lejligheden hele året, kan du se beregningerne for dit varmefordelingstal under punkt 6 på din opgørelse.

Før du modtager dit forbrugsregnskab, skal Brunata modtage en række informationer fra din administrator. Når vi har aflæst dine målere, skal din administrator oplyse omkring dit aconto beløb og perioden, du har boet i din lejlighed. Derudover skal vi modtage en opgørelse på ejendommens samlede forbrug fra værket, hvilket der kan være ventetid på. Herefter kan Brunata udarbejde regnskabet, som sendes til din administrator, der vil gennemgå og sende det ud til beboerne. Først når administrator har frigivet regnskabet, kan Brunata oplyse, hvorvidt du skal betale eller have penge tilbage. Regnskaberne skal dog senest modtages 4 måneder efter regnskabstermin.

Reduktion gives for termisk udsat beliggenhed; det kan f.eks. være, hvis beboeren bor ud til en gavl, øverst eller nederst i bygningen eller over en port. Reduktionen kan gives på forskellige måder. Som oftest gives den i beboerens varmefordelingstal, men kan også gives i enheder eller på målerens skala. Reduktionen beregnes efter Brunatas standardmodel eller efter en varmetabsrapport. Brunata udarbejder ikke en varmetabsrapport men kan benytte denne som grundlag for reduktionen, hvis der findes en rapport for ejendommen. Under punkt 7 på beboerens opgørelse, kan du finde oplysninger om, hvorvidt lejemålet får reduktion eller ej.

Læs mere om korrektion for udsat beliggenhed her

Med Tapsteder menes varmt vands haner.

Haneandele og værelseshaneandele bruges til at fordele udgiften for energi til varmt vand. Om der benyttes hane- eller værelseshaneandele afhænger af, om der er varmtvandsmålere eller ej.

Haneandele benyttes, hvis der er måler på det varme vand og værelseshaneandele benyttes, hvis der ikke er måler på.

Andelene er forbrugsuafhængige og afregnes i henhold til Cirkulære om lejeloven, pkt. 15.

Almindelige praksis for optælling af haneandele/værelseshaneandele er som følgende:

Håndvask: 1 andel

Brusebad: 2 andele

Karbad med bruser: 3 andele

Køkkenhane: 3 andele

Værelse: 1 andel

Eksempel på afregning af værelseshaneandele: En lejlighed på tre værelser (3 andele) med køkkenhane (3 andele), karbad med bruser (3 andele) og håndvask (1 andele) har 10 andele.

Eksempel på afregning af haneandele: En lejlighed på tre værelser (0 andele) med køkkenhane (3 andele), karbad med bruser (3 andele) og håndvask (1 andele) har 7 andele

Hvis beboeren ikke hæfter for en hel regnskabsperiode (12 måneder), bliver haneandele/værelsehaneandelene fordelt mellem delperioderne efter antallet af kalenderdage.

Når en måler er beregnet betyder det, at det ikke har været muligt at få en aflæsning fra måleren. Dette kan enten skyldes, at den er defekt eller utilgængelig. Derfor bliver forbruget beregnet.

Der er flere måder at beregne forbruget på. Hvis der er tale om beregning på en vand- eller elmåler, bliver forbruget beregnet ved hjælp af kalenderdage. Har du boet i lejligheden i mere end 1 år, vil man typisk beregne ud fra tidligere forbrug. Der kan også beregnes ud fra et gennemsnit på ejendommen.
Hvis der er tale om beregning på en varmemåler, bliver forbruget beregnet ud fra graddage. Også her kan forbruget beregnes på flere måder. Det kan enten beregnes ud fra tidligere års forbrug, ud fra en gennemsnit af forbruget på de resterende målere i lejligheden eller ud fra et gennemsnit på ejendommen i forhold til m2.
Beregningen finder du på din regning under punkt 4. Hvis du har spørgsmål til beregningen, er du velkommen til at kontakte kundeservice på tlf. 77 77 70 00. Hav gerne dit regnskab klar foran dig, når du ringer.

En enhed er en målertælling, som er fastsat for en bestemt målertype og benyttes i Forbrugsregnskaber med fordelingsmålere. Enhederne er individuelle og forskellige målertyper kan derfor ikke sammenlignes.

Prisen per enhed beregnes ud fra ejendommens fordelingsnøgle og er afhængig af ejendommens samlede energiudgift og det aflæste forbrug. Pris per enhed kan derfor ikke sammenlignes med værkets pris per kWh/m3.

Fordelingsnøglen er en beskrivelse af den metode/det princip en given udgift fordeles efter.

Når vi kender ejendommens totale forbrug og -udgift, beregner vi fordelingsnøglen.

Standard fordeling i et varmeregnskab kan se således ud:

Totaludgiften deles i to puljer:

1) En pulje der udgøres af den energi, der er gået til varmt vand.

2) En pulje der udgøres af det forbrug, der er gået til opvarmning af lejlighederne.

Disse to puljer opdeles yderligere hver især:

1) Energi til varmt vand

a. Haneandele (dvs. den faste del af udgiften, der er uafhængig af beboerens eget forbrug, såsom rør- og vekslertab)

b. Forbruget på varmtvandsmålerne.

2) Forbrug til opvarmning af lejlighederne

a. 70 % af opvarmningsudgiften dækker forbruget på målerne

b. 30 % af opvarmningsudgiften dækker varmefordelingstallet (den faste del af udgiften, der er uafhængig af beboerens eget forbrug, dvs. rør- og vekslertab samt varmeovergang mellem lejlighederne.

Når vi kender % fordelingen af udgifterne, kan vi beregne priserne på enheder/andele ved at dividere udgifterne i de respektive puljer med ejendommens samlede antal enheder/andele for den pågældende pulje.

Der kan være flere årsager til, at prisen er højere end sidste år. Forklaringen varierer fra regnskab til regnskab, hvorfor vi anbefaler, at du kontakter kundeservice på tlf. 77 77 70 00, så vi kan gennemgå regnskabet sammen med dig. Hav gerne regnskabet klar foran dig, når du ringer.

Brunata laver fordelingsregnskaber for beboerne. Her fordeler vi omkostninger til varme, vand eller el, mellem en gruppe forbrugere. Modsat afregning som fx på tankstationen hvor der på forhånd er oplyst en pris pr. liter.

I fordelingsregnskabet udregnes prisen per enhed ud fra ejendommens fordelingsnøgle og er afhængig af ejendommens samlede energiudgift og det aflæste forbrug. Pris per enhed kan derfor ikke sammenlignes med værkets pris per kWh/m3 og kan derfor også variere fra år til år.

Der kan være forskel på, hvordan de forskellige målertyper tæller. For eksempel tæller de elektroniske målere flere enheder end fordampningsmålerne. Til gengæld er prisen pr. enhed også lavere på de elektroniske målere, end på fordampningsmålerne.

Ja, vi kan sagtens sende et nyt varmeregnskab, hvis du har mistet det. Du kan kontakte vores kundeservice enten på tlf. 77 77 70 00 eller på mail kundeservice@brunata.dk. Så vil vi være behjælpelig med at sende et nyt.

Fra januar 2024 udarbejder Brunata kun ét regnskab, hvor både opgørelser med og uden moms fremgår. Det betyder, at hvis du førhen modtog to separate regnskaber fra os, vil du nu kun modtage ét regnskab, hvor du kan se alle opgørelser i samme dokument.

I regnskabet vil du nu tydeligt kunne se hvorvidt en lejers opgørelse er med eller uden moms, og vi udarbejder selvfølgelig beboernes opgørelse som vanligt.

Når du har modtaget dit samlede regnskab, skal du fremover kun indberette oplysninger fra ét regnskab i Brunata Online og ikke to som tidligere.

Fandt du ikke det, du søgte?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp.

Kontakt os her