Europa er under vandpres: Brunata lancerer fælles europæisk vandløsning på Enlit

6. november 2026

Vandstress rammer allerede hver tredje europæer årligt. Når flere hundrede europæiske forsyninger mødes på Enlit Europe i Wien, vil Brunata bruge messen til at sætte fokus på et område, der stadig halter efter energiområdet: digitaliseringen af Europas vandforsyning.

Europa har et vandproblem, og presset vokser. Omkring hver tredje europæer og 30 procent af landarealet rammes årligt af vandstress, mens klimaforandringer forventes at gøre tørke og vandmangel mere udbredt.

Når Europas forsyningsbranche samles på Enlit Europe i Wien den 10.-12. november, vil cleantech-virksomheden Brunata derfor bruge messen til at sætte vand øverst på dagsordenen. Virksomheden lancerer her for første gang en samlet europæisk utility-løsning, der skal understøtte små og store vandforsyninger med digital måling, overvågning og drift.

Timingen er ikke tilfældig. EU vil frem mod 2030 forbedre vandeffektiviteten med mindst 10 procent og arbejder samtidig på at accelerere digitaliseringen af vandsektoren.

– Energi har i mange år været tænkt ind som en ressource, vi skal måle, overvåge og bruge så effektivt som muligt. Med vand er vi mange steder i Europa ikke nået lige så langt. Det bliver sværere at forsvare, i takt med at vandstress udvikler sig fra et sydeuropæisk problem til en bredere europæisk udfordring, siger Kristian Voldby Olsen, CEO for Brunata International.

Én europæisk løsning skal favne meget forskellige vandværker

På Enlit lancerer Brunata for første gang B.One Utility Solution som et fælles koncept på tværs af virksomhedens europæiske markeder. Det nye er ikke teknologien bag – den har eksisteret længe. Nyheden er, at forskellige niveauer af digitalisering samles i én europæisk model, der kan favne både mindre vandværker uden egne digitale specialister og store forsyninger, som selv vil drive infrastrukturen.

B.One complete samler måling, kommunikation, platform og drift i én løsning, mens B.One element suite giver større forsyninger mulighed for selv at opbygge og administrere større dele af systemet.

– Hvis digital vandmåling kræver en stor IT-afdeling, kommer omstillingen til at gå for langsomt. Europas forsyninger er vidt forskellige, og derfor skal teknologien også kunne bruges af mindre lokale vandværker. Det er præcis det problem, vi vil adressere på Enlit, siger Kristian Voldby Olsen. Han uddyber:

– Europa mangler ikke teknologien til også at få langt bedre kontrol over vandforbruget. Det afgørende nu er at få den ud at arbejde i langt flere forsyninger. Vandsektoren står foran det digitale skifte, som energisektoren allerede har været igennem.

Vand bliver den næste store digitaliseringsopgave

Brunatas lancering falder samtidig med, at EU løfter digital vandinfrastruktur højere op på den politiske dagsorden. Kommissionens kommende handlingsplan skal blandt andet øge brugen af intelligente sensorer og målere og gøre Europas vandforvaltning mere datadrevet.

Udviklingen går dermed mod løbende data, der kan gøre det muligt at opdage afvigelser og reagere hurtigere – et digitalt skifte, energisektoren allerede har gennemgået.

– Vi kan ikke måle os ud af Europas vandmangel. Men vi kan heller ikke styre en stadig mere presset ressource effektivt, hvis vi ikke ved, hvor meget vand der bliver brugt og, hvor det går tabt. Det er dér, digitaliseringen skal gøre en forskel. På Enlit vil vi derfor være med til at gøre vand til en naturlig del af diskussionen om Europas fremtidige forsyningsinfrastruktur, siger Kristian Voldby Olsen.

 

Brunata er en europæisk cleantechvirksomhed og en del af den tyskejede Brunata-Minol-Zenner-koncern. Virksomheden leverer intelligente målere, forbrugsafregning og datadrevne løsninger til ejendomsselskaber, boligforeninger, forsyningsselskaber og andre private og offentlige organisationer. www.brunata.com

B.One Utility Solutions

Digitale vandmålingsløsninger til vandforsyninger

Digital vandmåling handler ikke kun om automatisk aflæsning af målere. Det handler om at bruge data til at forbedre driften, opdage lækager tidligere og træffe bedre beslutninger. Med B.One Utility Solutions kan du vælge den digitale målerløsning, der passer bedst til din vandforsyning. Uanset om du foretrækker en komplet løsning med support eller fleksibiliteten til selv at opbygge og administrere din platform

Læs mere