Brunata Energy Management giver overblik og lavere forbrug i Ringgården
Case: Brunata Energy Management
Hos Boligforeningen Ringgården er Brunatas Energy Management system en naturlig del af den daglige drift. Løsningen gør det nemt at dokumentere forbruget til regnskaber, revision og budgetter.
Derudover giver løsningen den ønskede indsigt til deres målrettede arbejde med at reducere forbruget. Alarmer sikrer desuden, at uregelmæssigheder opdages, før de udvikler sig til større problemer.
Om Boligforeningen Ringgården
Boligforeningen Ringgården blev stiftet i 1938 og ligger i Aarhus Kommune. Foreningen driver knap 50 forskellige boligafdelinger, som tilsammen udgør mere end 3.900 boliger, de administrerer.
Boligforeningen Ringgården har været kunde hos Brunata siden 2021.
Bente Sørensen er energimedarbejder i Boligforeningen Ringgården og er desuden medlem af organisationsbestyrelsen og i byggeudvalget. Boligforeningen har brugt deres energisystem i mange år. Bente fortæller her hvordan systemet er et vigtigt redskab i deres daglige drift, deres arbejde med regnskaber samt deres løbende fokus på at reducere boligafdelingerne forbrug.
Et vigtigt redskab i regnskaber og budgetter
Hos Boligforeningen Ringgården er Brunata Energy Management et centralt værktøj til at dokumentere udgifter på tværs af fællesfaciliteter. Det gør arbejdet med budgetter og regnskaber mere effektivt og sikrer, at de nødvendige bilag altid er lige ved hånden.
“Jeg bruger det, når jeg udarbejder forbrugsregnskaber, til at angive mængden af vand og el til fx vaskerier og fælleshuse. På samme måde bruger jeg det i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskaber og budgetter. Det er ligeledes nemt at trække de relevante bilag, som skal bruges til revision og lignende”, forklarer Bente Sørensen.
Nemt og intuitivt i daglig brug
“Jeg synes det er nemt og intuitivt at bruge, og der er god service til hjælp til de ting, man ikke lige er inde over hver dag”, påpeger Bente.
Brugervenligheden sikrer, at både administration og drift hurtigt kan finde de oplysninger, de har brug for, mens supporten er tæt på, når der opstår spørgsmål.
Indsigt i forbrug skaber besparelser
Boligforeningen Ringgården arbejder løbende på at reducere forbruget og nedsætte udgifterne for deres beboere. Dette gør de ved at opsætte en række bi-målere på de forskellige boligafdelinger. Ved at sammenligne beboernes forbrug og forbruget til fællesfaciliteterne kan de nu klarlægge, hvor forbruget præcist er. På den måde synliggør energisystemet skjult forbrug, og de kan tage målrettede skridt mod at reducere udgifter.
Bente Sørensen fortæller:
“Ved at have bimålere, kan vi synliggøre i vores energisystem, hvor forbruget er. Denne indsigt kan vi bruge til at reducere forbruget og derved udgifterne for vores beboere. Vi har fokus på denne del af driften af boligerne, og hvis det er nødvendigt, opsætter vi gerne flere bimålere, så vi får endnu bedre indsigt”.
Alarmer til atypisk forbrug
Bente forklarer hvordan, energisystemet ligeledes spiller en vigtig rolle i varmemestrenes daglige drift. Med det fokus de har på at nedsætte forbruget, er alarmer i energisystemet et vigtigt værktøj.
”Vores varmemestre i de forskellige boligafdelinger opsætter alarmer i energisystemet, så de kan reagere på atypisk forbrug fx lækage, vandbrud eller fejl på målere.”
Brunata energisystem er dermed ikke blot et værktøj til dokumentation, men også en kilde til den indsigt, der gør det muligt for Boligforeningen Ringgården at arbejde målrettet med at reducere forbrug og udgifter. Kombinationen af brugervenlighed, support og præcise data gør løsningen til en stabil partner i både den daglige drift og den langsigtede udvikling.


