Case

Lejerbo opnår større effektivitet med indrapportering online

At holde overblik over alle beboer- og udgiftsoplysninger kan virke som en uoverskuelig opgave. Hos Lejerbo har de valgt den simple og mest effektive vej ved at gøre brug af Online Indrapportering, der er en af Brunatas mange online services. Her får man bl.a. mulighed for at danne sig et overblik over nuværende beboeroplysninger og forbrugsregnskaber samt foretage ændringer i disse oplysninger.

Da Brunata var på besøg hos Lejerbo, blev det helt tydeligt, hvordan Online Indrapportering spiller en væsentlig rolle i det daglige arbejde hos en administrationsorganisation. Vi talte med tre flittige brugere af systemet fra Lejerbos forbrugsafdeling, nemlig Gitte Jensen, Maja Mirjanic og Susanne Kühl, som bl.a. benytter systemet til at hente data, udarbejde regnskaber samt indberette udgifter og acontobetalinger for beboernes forbrug. Gitte Jensen fortæller:

“Det er jo dejligt nemt at indberette aconto, fordi man bare kan lægge en fil direkte ind og så ser det super pænt ud, når man får en kvittering. Det hele er bare samlet, når man printer. Det er dejligt.”

Større overskud

I en hverdag med mange opgaver, der skal løses til topkvalitet, er administrative lettelser i høj kurs. At stifte bekendtskab med Online Indrapportering lader uden tvivl til at give større overskud, da systemet ifølge Gitte Jensen både er brugervenligt, overskueligt og tidsbesparende:

Mand og kvinde skyller æbler med vand

“Det er så dejligt nemt. Det kan ikke blive nemmere. Tidligere tog det jo nærmest længere tid at sende end at lave selve udgiften. Men efter at have fået Online Indrapportering kører det hele jo bare og sparer os rigtig meget tid. Ved kun at søge en enkelt gang kan man se alle fordelings-regnskaber for en bestemt beboer eller afdeling, hvilket vi bruger rigtig meget. Det er i hvert fald blevet betydeligt nemmere i hverdagen.”

Systemet er intuitivt at navigere rundt i, hvilket gør det enkelt at benytte. Maja Mirjanic var helt nyansat hos Lejerbo, da hun skulle oplæres i systemet og fortæller om sin oplevelse med at blive introduceret til indrapporteringen:

“Det var meget, meget nemt at gå til og forstå med det samme. Det er noget af det bedste, fordi man meget enkelt får alle de oplysninger, man har brug for. Man kan fx bare søge på en enkelt beboer, og så kan man se alle vedkommendes tidligere regnskaber eller andre beboere, der er involveret i samme lejemål. Selve regnskabet er også meget nemt at overskue i forhold til opdelingen af forbrugstyper. Hos jer er det nemt at overskue, hvad der er til vand, og hvad der er til varme, osv. Det synes jeg er meget fint.”

Værdi er en vedvarende rejse

At lytte til kundernes feedback er af højeste prioritet hos Brunata. Vi forsøger derfor løbende at opdatere systemerne i forhold til kundernes ønsker og behov, hvilket lader til at gavne Lejerbo.

“I er gode til at opdatere og lave forbedringer, fx er indrapportering af aconto-lister meget bedre end tidligere. Det er nemt at gå til, perfekt, fortæller Maja Mirjanic”.

Tilsvarende giver Susanne Kühl udtryk for, at Online Indrapportering lever op til Lejerbos høje standarder for kvalitet og effektivitet i arbejdet:

“Det er et stort plus hos jer, at systemerne bare altid fungerer. Online Indrapportering er både effektivt og dejligt overskueligt at se på. Jeg er yderst tilfreds.”

Hos Brunata er vi stolte over at kunne levere løsninger, der gør dagligdagen lettere for Lejerbo og vores andre kunder. Vi vil derfor fortsat udvikle vores løsninger for at skabe værdi for kunderne og imødekomme deres behov, forventninger og ønsker til fremtiden.

Få fuldt overblik over forbruget

Vores digitale platform, Brunata Online, findes i forskellige udgaver til administratorer og beboere. Uanset hvad, er det et enkelt og overskueligt redskab, der gør det lettere at holde styr på energien i hverdagen. Her kan man få overblik over alle beboer- og udgiftsoplysninger over forbruget, melde flytning, se forbrugsregnskaber og meget mere.

Læs mere om Brunata Online