Valsgård Vandværk styrker lækageovervågning og forbrugsafregning med Brunata
Case: Brunata Vandværksløsning
Valsgård Vandværk ønskede bedre indsigt i vandforbruget og mulighed for at opdage lækager tidligere. Med installationen af 548 digitale ultralydsmålere fra Brunata har vandværket nu adgang til realtidsdata på både forbrug og udpumpning, og et langt bedre grundlag for at sikre stabil drift og præcis forbrugsafregning.
Bedre overblik over vandforbrug og lækager
Valsgård Vandværk har i mange år haft et meget lavt vandtab. Men vandværket ønskede at fremtidssikre driften og få bedre mulighed for at reagere hurtigt, hvis der skulle opstå lækager i forsyningsnettet.
“Vi har været forskånet for uheld og rørskader i mange år og har et ekstremt lavt vandtab. Men det ændrer ikke på, at vi skal fremtidssikre os selv. Med de digitale målere tager vi et vigtigt skridt for at sikre, at vandtabet forbliver lavt,” fortæller Anders Jensen, formand for Valsgård Vandværk.
Tidligere krævede aflæsning af målerne fysisk fremmøde.
“Før skulle vi fysisk ud at aflæse målerne. Nu kan vi fra kontoret se, hvor meget vand vi pumper ud, og hvor meget forbrugerne bruger.”
En samlet løsning fra måler til dataplatform
Projektet er gennemført i samarbejde med Brunata, der har leveret og installeret de nye digitale målere hos Valsgård Vandværk.
Brunata leverer en samlet løsning til vandværker, hvor både målere, installation, netværk, dataplatform og support indgår. Det betyder, at vandværket har én samarbejdspartner til hele løsningen – fra installation til daglig drift.
Den samlede løsning gør det lettere for vandværket at få adgang til data og overvåge forsyningen uden selv at skulle koordinere flere leverandører.
Læs mere om Brunatas løsninger til vandværker her.
Resultater:
- 548 digitale ultralydsmålere installeret
- Realtidsdata på vandforbrug og udpumpning
- Automatisk lækageovervågning
- Mere præcis og gennemsigtig forbrugsafregning
- Forbrugerne får adgang til egne forbrugsdata og kan opdage lækager tidligere
Mere præcis data og større tryghed for forbrugerne
De nye ultralydsmålere registrerer vandflow løbende og giver mere præcise målinger end traditionelle mekaniske målere. Det giver vandværket et bedre datagrundlag og gør afregningen mere gennemsigtig for borgerne.
“Vi kan nu se vandspild tidligere og mere præcist. Det giver os et helt andet overblik. Samtidig kan vi yderst præcist dokumentere vandforbruget hos borgerne, og faktureringen bliver mere gennemskuelig,” forklarer Anders Jensen.
Hvis måleren fx. registrerer vandforbrug om natten, kan det være tegn på en lækage eller et løbende toilet.
”Ansvaret for lækager på egen matrikel ligger hos den enkelte forbruger. Derfor er de digitale målere ikke kun værdifulde for os som vandværk. De kan sikre den enkelte forbruger på en helt anden måde end tidligere, da de også har muligheden for at opdage selv meget små udsving og derfor mindre lækager i deres eget system”, understreger Anders Jensen.
Udforsk Brunatas digitale vandmålere
Brunatas ultralydsmålere registrerer kontinuerligt vandflow ned til 8 liter i timen – op til 4-5 gange mere præcist end mekaniske målere. Det gør det muligt at opdage selv små lækager tidligt og sikre en mere præcis forbrugsafregning.
Data som fundament for fremtidens drift
Selvom Valsgård Vandværk allerede har haft et meget lavt vandtab, ser de digitale målere som en vigtig investering i fremtidens drift.
De løbende data giver mulighed for bedre overvågning af forsyningsnettet og gør det lettere at reagere hurtigt på uregelmæssigheder.
Med Brunatas løsning har vandværket fået et datagrundlag, der kan styrke både lækageovervågning, drift og dokumentation af vandforbruget i mange år frem.
Om Valsgård Vandværk
Valsgård Vandværk leverer drikkevand til borgere i Mariagerfjord Kommune. Vandværket arbejder målrettet med at sikre stabil drift, lavt vandtab og en ansvarlig forvaltning af det danske grundvand.




