Dengang forbrugsregnskabet var barn…
Det var en stille revolution, da radiatorerne slog igennem i 1920’erne og 30’erne. Vi tænker sjældent på det, men de ændrede vores måde at leve og bo på for altid. Og havde forbrugsregnskabet med under armen. Vi har talt med en historiker om, hvad der skete, da centralvarmen kom ind i vores verden.
Meget er sket siden forbrugs- eller fordelingsregnskabet opstod for godt og vel 100 år siden, dengang tilflytningen til byerne for alvor tog fart, og nye boligblokke skød overalt.
Dengang benyttede man sig af såkaldte fordampningsmålere, mens vi i dag bruger trådløse sensorer, IoT-teknologi og avancerede algoritmer til at måle og fordele energiforbruget på. Men idéen var i bund og grund den samme: at sikre en retfærdig fordeling af varmeudgifterne i etageejendommene.
Men hvorfor opstod denne idé lige netop dengang? Og hvad var det for en tid, den blev født i? Spørger man Mogens Rüdiger, forsker i energihistorie og lektor ved Aalborg Universitet, ligger en stor del af svaret i de radiatorer, der fulgte med de nye byggerier.
Læs mere om Brunatas forbrugsregnskaber her
Fra individuel til kollektiv opvarmning
“Radiatorerne betød et skifte fra individuel til kollektiv opvarmning. Og fra strålevarme til konvektionsvarme. Det ændrede alt,” fortæller Rüdiger.
I starten af 1900-tallet opvarmede de fleste deres lejligheder med kakkelovne. Hver familie skulle selv sørge for kul og koks til ovnen og selv bære det op i lejligheden.
De store kakkelovne fyldte godt op i hjemmet og gav en kraftig, men ujævn fordeling af varmen i lejligheden. Der kunne være brandvarmt tæt på ovnen, men bidende koldt i de andre rum. Det betød, at hjemmet skulle være indrettet omkring kakkelovnen,
Men så kom radiatorerne, og med dem centralvarmen. Pludselig kunne man varme en hel bygning op fra et centralt fyr i kælderen. Det var ikke længere nødvendigt, at hver lejlighed havde sin egen ovn. Nu kunne alle få varme leveret direkte til hjemmet gennem radiatorer.
“Radiatoren ændrede ikke bare måden, vi opvarmede vores hjem på, men også måden, vi indrettede dem på. Pludselig var der mere plads, og vi kunne placere os friere i rummet, fordi varmen nu blev fordelt jævnt.”
Retfærdig fordeling af varmeudgifterne
Men før vi hører mere om, hvad det kom til at betyde, skal vi først lige en tur omkring forbrugsregnskabet. For med centralvarme opstod et nyt problem: Hvem skulle betale for kullet til fyret i kælderen? Og hvordan skulle man fordele udgifterne?
Den enkle løsning – at udgifterne blev fordelt ligeligt mellem lejlighederne – var ikke rimelig. For ligesom i dag var der stor forskel på hvor meget, der blev skruet op for radiatorerne – og sidenhen det varme vand – rundt om i ejendommen. Og kunne man være sikker på, at udlejeren eller boligselskabet ikke bare lagde lidt ekstra på varmeregningen?
Det var med andre ord behov for at sikre en rimelig og retfærdig fordeling af varmeudgifterne. Men hvordan pokker skulle man måle forbruget og fordele udgifterne?
Fra fortiden ind i fremtiden
Innovation og teknologisk udvikling har været en del af Brunatas DNA fra første færd. I 1917 begynder danske ingeniører som Constantin Brun at forske i og anvende varmemålere baseret på termoelektriske principper.
I 30’erne ser Brun muligheden for at udvikle varmefordelingsmålere og en regnskabsmetode, der kan bruges til at fordele ejendommes varmeforbrug på en præcis og retfærdig måde. Dermed er fordelingsregnskabet født…
Fordampningsmåleren blev et redskab for retfærdighed
Det var her danske ingeniører som Constantin Brun kom på banen. I 1920’erne opfandt de den såkaldte fordampningsmåler, som kunne sættes op på de nye radiatorer.
Fordampningsmålere havde en åben glasampul med væske i, som fordampede i takt med, at radiatorerne brugte løs af centralvarmen. Princippet var enkelt: Jo mere varme, der blev brugt, des mere væsken fordampede fra måleren. Således kunne man aflæse varmeforbruget for hver radiator.
Constantin Brun så potentialet i fordelingsmåleren og udviklede samtidig en metode til fordeling af udgifterne mellem beboerne. Dermed var forbrugsregnskabet født. Det blev et redskab i kampen for retfærdighed. Nu kunne man sikre, at hver lejer kun betalte for sit eget forbrug.
Constantin Bruns firma, der senere blev kendt som Brunata, garanterede en fair fordeling af varmeudgifterne. Ved hjælp af fordampningsmålere kunne man aflæse forbruget på hver radiator og dermed skabe et præcist regnskab.
En ny måde at leve på
Radiatoren og centralvarmen ændrede ikke kun måden, vi opvarmede vores hjem på. De ændrede også vores tøjvaner og livsstil, fortæller Rüdiger. Førhen var folk nødt til at klæde sig i tungt uldtøj for at holde varmen i hjemmet. Med radiatorerne blev det muligt at gå i lettere tøj – bomuld og syntetiske materialer begyndte at vinde frem.
Ifølge Rüdiger havde overgangen til radiatorer også en stor betydning for bybilledet. “Førhen slæbte folk selv kul og koks op i lejlighederne, men med centralvarmen blev det ændret,” forklarer han. Store mængder kul skulle nu transporteres til centralfyrene i kældrene. Det effektiviserede distributionen og ændrede infrastrukturen i byen.
Hygiejne og sundhed
Overgangen fra kakkelovne til centralvarme havde også en positiv effekt på sundheden. Kul og koks svinede og var usundt at have i hjemmet. “Det var noget griseri at slæbe kul og koks op ad trappeopgangen,” bemærker Rüdiger. Med centralvarmen blev boligerne renere og mere hygiejniske, da folk ikke længere skulle håndtere sort brændsel i hjemmet, der i stedet nu blev leveret direkte til kulkælderen.
I det hele taget er det interessant at bemærke, hvor stor indflydelse måden, vi opvarmer vores boliger på, har på vores liv. “Da centralfyret siden hen blev udskiftet med fjernvarme, fik man frigjort en masse plads i kælderen. Det muliggjorde indretning af fællesrum, gildesal, træningsrum eller andre fællesfaciliteter, som gav nye dimensioner til vores samliv.”
Spillede radiatoren med i seksuelle frigørelse?
Som endnu et eksempel på centralvarmens indflydelse fortæller Rüdiger, at nogle ligefrem så de nye varmeapparater som et redskab i kampen for seksuel frigørelse. “Op til valget i 1935 argumenterede Foreningen Sexpol for, at centralvarme kunne føre til et bedre og friere sexliv, fordi boligerne blev mere komfortable, og man ikke længere behøvede at gå rundt i så meget tøj derhjemme.”
Så selvom vi næppe tænker på radiatoren som et stykke revolutionerende teknologi, har den ligesom bilen, computeren og iPhone, siden hen har gjort det, ændret den måde, vi lever med hinanden på.
Og hvem ved, hvordan fremtiden kommer til at se ud? Der er ingen tvivl om, at den avancerede teknologi, vi i dag bruger til at måle, overvåge og effektivisere energiforbruget på, vil spille en afgørende rolle i skabelsen af mere bæredygtig og effektiv energianvendelse i vores bygninger og boliger.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi udsender ca. 4-6 nyhedsbreve årligt med nyheder om Brunata, vores kommende events, relevant brancheindsigt og inspiration - samt gode råd, tips til bygningsdriften.