Artikel

Digital vandmåling reducerer forbruget markant – nyt europæisk studie dokumenterer store potentialer

20. november 2025

Et nyt EU-studie, udarbejdet af VITO for WE Data Europe, viser tydeligt, at digital vandmåling og individuelle målere kan være et af de mest effektive redskaber til at reducere vandforbruget i bygninger. Resultaterne peger på besparelser på op til 25%. Samtidig fremhæves væsentlige drifts- og miljømæssige gevinster for både ejendomsadministratorer, driftspersonale og forbrugere. 

Baggrunden: Vand bliver en knap ressource

Europa står over for et stigende problem med pres på vandressourcerne. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur oplever omkring en tredjedel af EU’s befolkning vandmangel hvert år, og situationen forventes at forværres med klimaforandringer og stigende forbrug. 
Derfor arbejder EU-Kommissionen på at sikre Europas vandressourcer gennem en ny Water Resilience Strategy og initiativet “Smart Water Metering for All”, som lanceres i 2026. Målet er at øge vandeffektiviteten med mindst 10 % inden 2030 – og studiet viser, at moderne vandmåling kan levere langt mere end det. 

Digitaliseringen gør forskellen

Undersøgelsen sammenligner data fra 3 mio. årlige forbrugsmålinger, hvoraf ca. en halv mio. blev anvendt i analysen – fordelt over syv EU-lande. Heriblandt Danmark, Belgien, Frankrig, Spanien, Tyskland og Holland.

 

Resultaterne viser et klart mønster:
 

Land  Gennemsnitlig reduktion i vandforbrug 
Belgien  13,6 % (ved lækagedetektion) 
Spanien  12,3 % (digital vs. analog måling) 
Frankrig  7,5 % (ved lækagedetektion) 
Danmark  5,2 % (ved overgang til digital måler) 
Holland  6,2 % (ved overgang til digital måler) 
Tyskland  5,1 % (ved forbrugsbaseret afregning) 

 

De gennemsnitlige resultater viser, at digitale målere reducerer forbruget med omkring 8 % – men potentialet vokser markant, når systemerne kombineres med lækageovervågning, forbrugsbaseret afregning og adgang til forbrugsdata i realtid. I sådanne tilfælde når besparelsen helt op mod 25 %. 

Lovgivning og potentiale i EU

Kun Bulgarien og Polen har i dag fuldt lovkrav om individuelle koldtvandsmålere i alle boliger. 
I Danmark kræver lovgivningen blot, at nye bygninger skal forberedes til individuel måling – fx gennem rørføring og dataudveksling. I mange andre EU-lande gælder kravene kun for nybyggeri eller større renoveringer, og i nogle tilfælde kun i visse regioner. 
Det viser, at der fortsat er store forskelle i lovgivningen og et betydeligt uforløst potentiale, hvis digitale målere indføres bredt i hele EU. 

Danmark: Parat men ikke i mål

Danmark har et solidt udgangspunkt for digital vandmåling, men lovgivningen stiller endnu ikke krav om installation af individuelle koldtvandsmålere. Nye bygninger skal blot forberedes til individuel måling – mens selve målerne kan tilføjes senere. 
Ifølge studiet reducerer digitale målere vandforbruget i Danmark med omkring 5 %, hvilket viser potentialet, hvis teknologien udbredes bredere. 

Hvad betyder det for ejendomsdriften?

For danske ejendomsadministratorer og driftspersonale betyder resultaterne, at: 

  • Digital vandmåling er en investering i fremtidssikker drift – både i forhold til EU’s kommende krav og stigende ressourcepres. 
  • Datadreven forbrug giver nye muligheder for optimering, sammenligning og dokumentation. 
  • Brugerinddragelse gennem apps, rapporter og notifikationer er et effektivt virkemiddel til at skabe adfærdsændring – og dermed yderligere besparelser. 

For ejendomsdriften er budskabet klart: Jo før man går over til digital måling, desto større og mere dokumenterbare bliver fordelene – både for miljøet og for pengepungen 

 

Læs hele studiet her 

Læs også

Skal vi bare vente på, at vandhanen tørrer ud?

De færreste ved det, men Danmark står over for en reel vandkrise. Om få år risikerer københavnerne at mangle rent drikkevand – og de større byer følger efter. Teknologien til at løse problemet findes, men vi mangler incitamentet til at tage den i brug. 

Læs mere