Hjælp til administratorer

Har du generelle spørgsmål?

Generelle spørgsmål

Der kan være flere årsager til, at ejendommens netværksboks(e) er gået offline. De hyppigste årsager er, at strømmen enten er blevet frakoblet eller, at boksen har behov for at blive genstartet.

For at sikre, at Brunata fortsat kan modtage daglige aflæsninger fra ejendommens målere og sensorer, bedes du tilse boksen for at kontrollere, om den er tilsluttet strøm eller eventuelt hjælpe os med at genstarte den.

DET SKAL DU GØRE:

Hvis boksen ikke er tilsluttet strøm

Tilslut boksen og afvent indtil lys nr. 4 kontinuerligt lyser grønt. Vær opmærksom på, at denne proces kan tage op til 10 minutter.

Hvis boksen er tilsluttet strøm

I tilfælde af, at alle aktive lys er røde, skal boksen genstartes. Det gør du ved frakoble strømmen fra boksen i ca. 10-15 sekunder og herefter tilsluttes strømmen igen. Afvent indtil lys nr. 4 kontinuerligt lyser grønt. Vær opmærksom på, at denne proces kan tage op til 10 minutter.

Hvis boksen fortsat ikke virker

Hvis ovenstående tiltag ikke sætter gang i boksen igen, bedes du kontakte Brunatas kundeservice på 77 77 70 00. Herefter vil vi inden for to hverdage sende en montør, der kan reparere boksen.

Ved udskiftning af radiatorer, skal der i de fleste tilfælde også opsættes en ny måler. Det er ikke alle målere, der kan genbruges, fordi de skal skaleres til den type/størrelse radiator, de skal sidde på.

Det anbefales, at måleren fra den gamle radiator gemmes, indtil vi kommer ud og monterer den nye måler. Derved har vi mulighed for at benytte aflæsningen på måleren i stedet for at beregne forbruget. Er det en fordampningsmåler, skal den stå op og bør ikke opbevares i solen.

Det er forskelligt fra anlæg til anlæg, om beboere selv må bestille Brunata til at udføre arbejdet, eller om det skal gøres af administrator/varmemester/formand. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte kundeservice på tlf. 77 77 70 00. Hav gerne dit regnskab klar foran dig når du ringer.

Hvis en beboer ønsker at nedtage en radiator, skal Brunata informeres om dette. Når du som ejendommens administrator/boligselskab/udlejer er blevet informeret om nedtagningen, skal du videregive informationen til os. Ved nedtagning skal vi bruge følgende oplysninger:

  • Målernummer og dato for nedtagelse.
  • Er der tale om en elektronisk måler, skal vi bruge aflæsningen på måleren. Herefter kan måleren kasseres.
  • Er der tale om en fordampningsmåler, skal du gemme måleren til næste gang, vi kommer for at lave årsaflæsning. Måleren skal stå op og bør ikke opbevares i solen.

Fandt du ikke det, du søgte?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp.

Kontakt os her