Hvem betaler vandregningen?Naboen, miljøet eller vores børn?
Hvorfor tillader vi, at mange danskere frit bruger løs af det kolde vand uden at betale for deres individuelle forbrug? Brunata blæser til kamp mod vandspild.
I modsætning til mange andre steder i verden mangler vi ikke vand i Danmark. Tværtimod har vi masser af det. Vi kan bare åbne for hanen, og så strømmer der dejligt koldt og rent drikkevand ud.
Vi har så meget drikkevand i Danmark, at vi vasker vores biler i det. I gennemsnit bruger hver dansker 100 liter rent vand om dagen. Men det betyder ikke, at vores vand er gratis – eller at vi ikke skal passe på det.
I fremtiden kan rent vand nemlig blive en mangelvare. Allerede i dag oplever flere og flere af vores sydeuropæiske naboer store problemer med vandmangel, og eksperter forudser, at 3/4 af befolkningen i lande som Spanien og Grækenland vil blive påvirket af tørke og vandmangel.*
Vi bruger løs af grundvandet
I Danmark skal vi også passe på vandet. For selvom vi har rigeligt med vand i undergrunden, kan vi ikke være sikre på, at vi kan drikke det i fremtiden. Mere end hver anden drikkevandsboring i Danmark er i dag forurenet med rester af pesticider og andre giftstoffer. Og i mere end hver 10. drikkevandsboring er forureningen over grænseværdien.**
Problemet forværres af, at vi mange steder forbruger mere vand, end der kan nå at gendannes som grundvand. Faktisk bliver en femtedel af grundvandsressourcerne i Danmark overudnyttet.
Ingen kvaler. Naboen betaler!
Mens der er lovkrav for boligselskaber og udlejningsvirksomheder om at installere målere til måling af varmtvandsforbruget i de enkelte boliger, er der ikke krav om at opsætte koldtvandsmålere. Faktum er, at det kun er de færreste lejligheder, der i dag får målt deres vandforbrug. I stedet bliver udgifterne fordelt mellem beboerne efter mere eller mindre tilfældige fordelingsnøgler.
Dermed er der ikke noget incitament til at spare på vandet. For man kan alligevel ikke se det på forbrugsregnskabet eller regningen, om man slukker for vandet, når man børster tænder, tager lange bade eller vasker tøj i tide og utide. Men i længden bliver det dyrt for miljøet – og i mellemtiden er det naboerne, der betaler.
Det kan for eksempel gå ud over pensionister og enlige, der kommer til at betale for naboernes vandforbrug. En børnefamilie med to voksne og to-tre børn bruger naturligvis væsentligt mere vand end deres ældre eller enlige naboer.
Vidste du, at..?
- Der er stor forskel på, hvor dyrt vand er. I København betaler en gennemsnitlig familie 48 kr. pr. m³, mens man betaler 120 kr. pr. m³ på Ærø.
- Du sparer 600 kroner om året ved at skifte et gammelt toilet ud med et nyt, der har både stort og lille skyl.
- En sparebruser halverer dit vandforbrug. I gennemsnit sparer du 1.200 kroner om året pr. person. Det betyder 5.000 kr. sparet for en familie på fire (afhænger naturligvis af, hvor længe I bader, og hvor varmt vandet er).
- Danskerne har næsten halveret deres vandforbrug siden 90’erne. I 1989 brugte hver dansker 189 liter vand om dagen. I dag bruger vi 104 liter.
- Vandforbruget i husholdninger er faldet med 40 % siden 1976.
- I Danmark står erhverv for det største vandforbrug med 71,7 % (36 % til industri & erhverv og 32 % til landbruget), mens private husholdninger står for 28,3 % af det samlede vandforbrug.
Usynligt vandspild koster tusindvis af kroner hvert år
Derudover kommer de uhyggeligt mange kubikmeter vand, der hvert år går til spilde på grund af utætte rør, dryppende vandhaner og løbende toiletter – alene fordi de ikke bliver opdaget. Og måske fordi folk ikke er klar over, hvor meget det i virkeligheden koster.
Sandheden er, at det ofte er meget dyrere, end de fleste er klar over. En vandhane, der drypper en lille smule, koster eksempelvis 720 kr. om året, men et utæt toilet, hvor man knap kan se, at vandet løber, kan nemt koste over 7.000 kroner om året.
Fordel udgifterne efter forbrug
Det er imidlertid ikke kompliceret at sikre en mere fair og socialt ansvarlig fordeling af vandudgifterne i beboelsesejendomme. En enkelt koldtvandsmåler, der let kan fjernaflæses, koster fra blot 250 kr. pr. enhed. Dermed kan de enkelte lejligheders præcise vandforbrug medtages i det årlige forbrugsregnskab. Og så slipper de mere sparsommelige beboere for at betale for deres naboers storforbrug.
Derudover får de enkelte beboere mulighed for at følge med i deres forbrug via online services som fx Brunata Online’s beboer-app. Så kan de løbende se, hvor meget de forbruger, og hvad der skal til for at spare på vandet – og vandregningen.
Der er kort sagt mange penge at spare og store gevinster for miljøet, grundvandet og det grønne regnskab ved at få opsat koldtvandsmålere. På den lange bane er det vores børn, der kommer til at betale for vores overforbrug i dag.
Måske man skulle gøre det lovpligtigt?
* Kilde: WWF Verdensnaturfonden
** Kilde: Danske Regioner
Skal vi hjælpe jer med at spare på vandet?
Vil I høre mere om vores løsninger, der kan hjæpe jer med at spare på vandet?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi udsender ca. 4-6 nyhedsbreve årligt med nyheder om Brunata, vores kommende events, relevant brancheindsigt og inspiration - samt gode råd, tips til bygningsdriften.