- Forside
- Løsninger og services
- LoRaWAN
Netværksteknologier
LoRaWAN® - et fremtidssikret netværk til fjernaflæst forbrugsmåling og IoT
Bliv klogere på det fremtidssikrede netværk til fjernaflæst forbrugsmåling og Internet of Things-løsninger
Hvad er LoRaWAN®?
Brunata benytter sig LoRaWAN®-netværksstandarden til at opsamle data fra vores trådløse målere og sensorer. Det er et globalt og gennemtestet netværk, der bygger på åbne standarder, som har været på markedet siden 2015.
Netværket er nemt at installere og kan dække store områder i tæt bebyggelse. Det gør LoRaWAN® ideelt til både fjernaflæsning af forbrugsmålere og til Smart Building-løsninger, hvor Internet of Things-enheder er med til at optimere bygningsdriften.
Hvad bruger vi netværket til?
Hos Brunata anvender vi bl.a. LoRaWAN® til fjernaflæsning af forbrugsmålere i vores kunders bygninger. Det gør det muligt for både administratorer og beboere at have løbende adgang til forbrugsdata via vores digitale platform, Brunata Online.
Vi bruger også LoRaWAN® i vores Smart Building-løsninger. Målere og sensorer i en bygning gemmer på vigtige data om temperaturer, forbrug, luftfugtighed m.m. Ved at samle alle de informationer og stille dem til rådighed for de driftsansvarlige kan man bl.a. optimere ejendommens energiforbrug og skabe et sundere indeklima.
Fakta om LoRaWAN®
- Understøtter langdistancekommunikation
- Ideel til håndtering af små datasæt
- Sikrer lang batterilevetid på enheder
- Modstandsdygtig overfor interferens
- Bygger på åbne standarder
- En af de mest udbredte netværksstandarder til IoT
Hvad er fordelene med LoRaWAN®?
En løsning med stor fleksibilitet
I får et netværk, der kan bruges til flere formål. Det kan anvendes til fjernaflæsning af vand, varme, køling og gas. Og det kan anvendes til fremtidens IoT-løsninger, hvor I optimerer bygningsdriften ved hjælp af dataindsigt fra målere og sensorer.
Sikker databehandling
Al dataudveksling mellem vores servere og jeres enheder er krypteret. Derudover bliver alle data opbevaret og behandlet indenfor EU’s grænser i henhold til GDPR.
Optimal dækning
Der er allerede etableret LoRaWAN®-netværk i de fleste store og mellemstore byer i Danmark.
Visualisering af data
Data fra jeres målere og andre digitale enheder bliver opsamlet i vores administrationsplatform, Brunata Online. Fra Brunata Online kan I opsætte grafer og modeller, trække statistik, dele information med beboerne og meget mere.
Fjernaflæst dataudveksling – hvordan fungerer det?
Når Brunata kobler en ejendom på LoRaWAN®-netværket sørger vi for, at alle fjernaflæste målere sender data til vores servere. Hvis det er nødvendigt sætter vi netværksbokse (gateways) op.
LoRaWAN®-netværket er altså den infrastruktur – eller motorvej om man vil – der gør det muligt at sende datapakker frem og tilbage hver time, hver dag, året rundt. Derfor er en sikker og stabil netværksteknologi også en vigtig komponent i skiftet fra manuel til fjernaflæst forbrugsmåling.
Derudover er LoRaWAN®-netværket én af de mest udbredte netværksstandarder til IoT. Kombinationen af trådløs teknologi, lang batterilevetid på enheder og den gode dækning i tæt bebyggelse gør LoRaWAN® ideel til Smart Building-løsninger. Sensorer kan placeres både inde og ude og på steder, hvor det er svært at komme til.
LoRaWAN® er et globalt, gennemtestet netværk til opsamling af data fra målere, sensorer og andre enheder.Det gør det ideelt til såvel fjernaflæsning af forbrugsmålere som til Smart Building-løsninger.
Vi understøtter Wireless M-Bus
LoRaWAN® er Brunatas foretrukne netværksstandard til forbrugsmåling og IoT-baseret dataindsamling. Vi understøtter dog også Wireless M-Bus. Det er en netværksteknologi, der er sammenlignelig med LoRaWAN®, og også bruges til fjernaflæsning og IoT-løsninger.
Wireless M-Bus-baserede enheder kan anvende den europæiske Open Metering System-standard (OMS) til dataudveksling. Som kunder mærker man ingen forskel på, om dataudvekslingen sker via den ene eller den anden teknologi: Alt sendes krypteret, sikkert og stabilt.
Uanset om I har en LoRaWAN®- eller Wireless M-Bus-netværksboks, kan Brunata håndtere teknologien. Vi kan således overtage en installation, der bruger Wireless M-Bus til forbrugsmåling i dag, udvide den med et LoRaWAN®-netværk og åbne op for flere Smart Building-løsninger.
De største forskelle på LoRaWAN® og Wireless M-Bus er:
- Rækkevidden på Wireless M-Bus-enheder er kortere end på LoRaWAN®
- Der skal flere Wireless M-Bus-netværksbokse for at dække samme område
- Wireless M-Bus-baserede enheder sender datapakker med en højere frekvens
- LoRaWAN@ har et større udvalg af enheder til IoT-formål