Nye oplysningskrav – Brunata arbejder på en løsning til dig

Fra 21. maj 2025 skal bygningsejere informere beboere om energiforbrug og andelen af vedvarende energi i varmeforsyningen mindst én gang årligt. Brunata udvikler en nem løsning, der hjælper dig med at opfylde kravene.
Fra 21. maj 2025 er der i Energioplysningsbekendtgørelsen indført nye supplerende oplysningskrav for
Brunatas kunder, når de som bygningsejer afregner varmeforbrug over for beboerne.
Ændringer har til formål at implementere dele af EU’s direktiv om fremme af vedvarende energi.
Ændringerne gør det obligatorisk for leverandører af fjernvarme, fjernkøling og varmt brugsvand og bygningsejere (den faktureringsansvarlige) at gøre følgende oplysninger tilgængelig for beboere mindst en gang om året:
1. Energiforbruget
2. Andelen af vedvarende energi i forsyningssystemet
3. Energiindholdet af den leverede varme, dvs. hvor meget energi der blev brugt til at levere 1 enhed
opvarmning
Oplysningerne skal være lettilgængelige – enten via forbrugsregnskabet, på forsyningsselskabets hjemmeside, eller en tilsvarende onlineplatform. Beboerne skal også kunne få adgang til oplysningerne efter anmodning.
Det er Brunatas kunder, der som faktureringsansvarlig skal sikre, at beboerne får adgang til de krævede
oplysninger. Hvis forsyningsselskabet ikke stiller oplysningerne til rådighed på sin hjemmeside eller via
en onlineplatform, skal Brunatas kunder selv sikre, at oplysningerne videreformidles – enten via egen
hjemmeside eller direkte i forbrugsregnskabet.
Du kan læse hele bekendtgørelsen (BEK nr. 390 af 11. april 2025) her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/390
Brunata vil fremover kunne støtte sine kunder i at leve op til de nye krav. Vi arbejder på at udvikle en
løsning, der gør det nemt og overskueligt for jer.