Nyt studie: Luft i radiatorerne kan påvirke både varmedrift og økonomi

En radiator, der ikke bliver ordentligt varm, bliver ofte betragtet som et lokalt komfortproblem. Men et nyt studie viser, at luft i radiatorerne også kan påvirke radiatorens varmeafgivelse, returtemperaturen og i nogle tilfælde registreringen på varmefordelingsmåleren.  Det kan få betydning for både driften og økonomien i ejendommen. 

Luft i en radiator betyder, at varmt vand ikke kan cirkulere gennem hele radiatorens varmeafgivende flade. Det ses tydeligt på de termografiske billeder i studiet. Hvor en radiator uden luft har en forholdsvis jævn temperaturfordeling, kan en radiator med luft have store områder, som er betydeligt koldere. 

Konsekvensen er, at radiatorens reelle varmeafgivende areal bliver mindre. 

Det påvirker ikke kun, hvor meget varme radiatoren kan levere. Studiet viser også, at luft i radiatoren kan føre til en højere returtemperatur. For to radiatorer med tydelig luftophobning blev der i de undersøgte driftssituationer observeret forskelle i returtemperaturen på henholdsvis 6,6 og 10 grader.  

For den tekniske drift er det relevant, fordi en høj returtemperatur både kan være tegn på en mindre effektiv varmedrift og få økonomiske konsekvenser, hvis fjernvarmeselskabet stiller krav til ejendommens afkøling.

En af de væsentlige pointer fra studiet er samtidig, at luft ikke kan betragtes isoleret. 

Konsekvensen afhænger også af, hvordan resten af varmeanlægget arbejder. 

I en af forsøgssituationerne var varmeanlægget hydraulisk ubalanceret. Her fik en radiator med luft et relativt stort flow, og påvirkningen kunne også ses på returtemperaturen i den tilhørende stigstreng.  

I en mere balanceret stigstreng var effekten på stigstrengens samlede returtemperatur mindre tydelig.  

Det peger på en vigtig sammenhæng: Både forholdene ved den enkelte radiator og den hydrauliske balance i det samlede varmeanlæg har betydning. Mens forbrugerne kan reagere på radiatorer, der ikke varmer korrekt, har det tekniske personale en vigtig rolle i at sikre, at anlægget er korrekt indreguleret og fungerer som en helhed. Sammen skaber det bedre forudsætninger for en lav returtemperatur og en god varmekomfort. 

Studiet viser, at luft i radiatorerne kan påvirke returtemperaturen. Og netop returtemperaturen har ikke kun betydning for, hvor effektivt varmeanlægget fungerer – den kan også have betydning for økonomien. 

Mange fjernvarmeselskaber stiller krav til, hvor godt en ejendom skal afkøle fjernvarmevandet. Er returtemperaturen for høj, kan det derfor medføre ekstra omkostninger. Omvendt belønner nogle fjernvarmeselskaber en god afkøling.

Eventuelle ekstra omkostninger ved utilstrækkelig afkøling bliver en del af ejendommens samlede varmeudgift. Derfor er sammenhængen mellem en radiator, der ikke fungerer optimalt, og varmeøkonomien ikke nødvendigvis synlig for den enkelte forbruger.

Studiet dokumenterer ikke, hvor stor en økonomisk besparelse der kan opnås ved at udlufte radiatorerne. Men resultaterne viser en vigtig sammenhæng: Luft i radiatorerne kan påvirke returtemperaturen, og en for høj returtemperatur kan koste penge. 

Studiet viser også, at luft i radiatoren kan påvirke de forhold, som varmefordelingsmåleren arbejder under. Luftophobning ændrer temperaturfordelingen på radiatorens overflade, og dermed kan temperaturen dér, hvor måleren er monteret, afvige fra radiatorens normale temperaturforløb. Det kan påvirke målerens registrering, og omfanget afhænger blandt andet af, hvor luften samler sig i radiatoren. 

Forsøgene understøtter sammenhængen: Når radiatorerne var fri for luft, stemte de beregnede og målte temperaturer overens. Når der var luft, blev en del af radiatorens overflade ikke længere effektivt varmeafgivende, og radiatorens funktion ændrede sig.  

I de undersøgte situationer kunne det påvirke varmefordelingsmålerens registrering markant. Det betyder ikke, at luft i en radiator automatisk fører til en forkert varmeregning, men det viser, at en velfungerende radiator er en vigtig forudsætning for en pålidelig varmefordeling. 

For boligadministratorer og teknisk personale er den praktiske læring først og fremmest, at luft i radiatorerne bør tages alvorligt, også selv om problemet umiddelbart kun opleves som manglende varme hos den enkelte forbruger. 

Særligt op mod starten af fyringssæsonen er det relevant at have fokus på: 

• Radiatorernes funktion: Kolde områder, rislen eller radiatorer, der kun bliver varme på en del af fladen, kan være tegn på luft.  

• Udluftning og korrekt anlægstryk: Hvis der regelmæssigt opstår luftproblemer, bør man ikke alene udlufte den enkelte radiator, men også undersøge, hvorfor luften opstår.  

• Hydraulisk balance: Store forskelle i flow mellem radiatorer og stigstrenge kan forstærke konsekvenserne af andre problemer i anlægget.  

• Returtemperaturen: En unormalt høj returtemperatur kan være et signal om, at varmefordelingen eller flowet i anlægget bør undersøges nærmere.  

• Helheden omkring varmefordelingen: Hvis en radiator fungerer unormalt, kan det også have betydning for de forhold, som varmefordelingsmåleren arbejder under.  

Studiet viser først og fremmest, hvorfor det giver mening at se varmeanlægget som en helhed. 

Luft i én radiator kan virke som en lille driftsforstyrrelse, men studiet viser, hvorfor problemet bør ses i sammenhæng med resten af varmeanlægget. 

For boligadministrationen er budskabet derfor enkelt: God varmedrift handler ikke kun om at levere varme. Det handler også om at sikre de rigtige forhold i hele anlægget, fra radiator og stigstreng til hydraulisk balance og måling. 

Med regelmæssigt fokus på radiatorernes funktion, udluftning og anlæggets balance kan teknisk personale både understøtte en mere stabil varmeforsyning og skabe bedre forudsætninger for en pålidelig varmefordeling.