Kundeinformation

Opdatering i Brunata Online

Vi er glade for at kunne løfte sløret for den nyeste opdatering i Brunata Online.

Automatisk invitation til nye beboere

Brunata Online håndterer nu automatisk udsendelsen af invitationer til nye beboere, den dag de flytter ind. Det betyder, at du ikke længere behøver at sende invitationerne manuelt fra Brunata Online – systemet gør det helt automatisk for dig. Derudover sikrer du, at alle beboere får en god start på platformen, og de hurtigt får mulighed for at følge deres forbrug.

Familie ved bord i spisestue

Sådan fungerer det:

  • Du registrerer en flytning i Brunata Online, enten manuelt eller via integration med dit boligadministrationssystem.
  • Alle flytninger skal være registreret senest på indflytningsdatoen. Det sikrer, at tidligere beboere ikke har adgang til nye beboers forbrugsdata, og at de nye beboere får den rigtige adgang fra starten.
  • Alle nye beboere skal have en gyldig e-mailadresse registreret i Brunata Online.
  • Brunata Online sender automatisk en e-mail invitation til den nye beboer på indflytningsdagen.

Hvem modtager denne e-mail invitation?

Alle nye beboere modtager en invitation til Brunata Online på indflytningsdagen. Såfremt de har en gyldig e-mailadresse i Brunata Online, selvfølgelig.

Du har stadig mulighed for manuelt at sende en invitation via Brunata Online, hvis det ønskes.

Spørgsmål?

Hvis dine beboere har spørgsmål til Brunata Online, kan de finde svar på vores hjælpesider her eller via vores Brunata Online guide her

Du og dine beboere er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på kundeservice@brunata.com eller på telefon 77 77 70 00.

Kontakt os