Podcast: Grønne krav og digitale målere – hvad betyder det for ejendomsbranchen?

I denne podcast ser vi nærmere på, hvordan grøn omstilling og digitalisering sætter nye rammer for ejendomsbranchen – især når det gælder måling af forbrug og overholdelse af lovgivning.
Investorer og andre med ansvar for ejendomme risikerer både ekstraudgifter og praktiske barrierer, hvis de tekniske krav bliver overset. For at sikre sig mod fremtidige krav kræver det overblik, rettidig handling og indsigt i, hvad der konkret forventes.
I denne episode af BusinessReview Ejendomme – produceret i samarbejde med Brunata og EjendomDanmark – sætter vi fokus på de skærpede krav til digitale, fjernaflæste målere og den rolle, de spiller i en mere energieffektiv og datadrevet drift.
Læs også: Hvorfor er energiovervågning det nye sort i ejendomsbranchen?
Vi kommer bl.a. ind på:
- EED-direktivet og kravet om digitale målere inden udgangen af 2026
- Hvem der har ansvaret for investeringerne – og hvordan udgifter kan fordeles
- Hvordan kravene påvirker investering, udlejning og forbrugsregnskaber
- Hvilken rolle forbrugsdata spiller i grøn omstilling og dokumentation
Podcasten er relevant for investorer, administratorer, foreninger og andre med ansvar for ejendomme.
Medvirkende:
Kevin Hjorthøj, salgschef, Brunata A/S
Bjarke Roed-Frederiksen, cheføkonom, EjendomDanmark
Hør mere i podcasten ”BusinessReview Ejendomme”. Lyt til episoden her:
Har du spørgsmål til kravene– eller brug for rådgivning?
Vi hjælper gerne med at skabe overblik over, hvad de grønne og digitale krav betyder for netop din ejendom.

Podcast: Sådan hjælper digitale løsninger ejendomme med at spare energi og nå klimamål
Digitale energisystemer giver ejendomme bedre indsigt i forbrug, minimerer energispild og gør den grønne omstilling mere håndgribelig i hverdagen. I denne podcast får du konkrete eksempler på, hvordan teknologi kan omsættes til både besparelser og bæredygtig drift.