Rekordresultat ved indgangen til globalt vækstmarked

Jesper Holm Kristoffersen og Kristian Voldby Olsen
13. juni 2022

Digitalisering af bygningers forbrugsdata og nye overvågningsservices skaber rekordresultat for Brunata. Regnskabsåret 2021 bød på 17 procent vækst i den danske omsætning. Ledelsen forventer, at vi nu for alvor ser startskuddet på en international vækst i digitaliseret bygningsdrift.

Bedre energi- og forbrugsstyring har tårnhøj prioritet hos de fleste bygningsejere lige nu, som ønsker at spare på energiregningen såvel som CO2-udledningen. Den aktuelle og fremtidige efterspørgsel drives af klimamål, økonomi og lovgivning. Det mærkes lige nu hos danske Brunata, hvor flere års investeringer i nye teknologier og services bærer frugt. Virksomheden satte rekord i omsætning og resultat med 310,7 mio. DKK og 31,5 mio. DKK, hvilket er en vækst på 17 procent i forhold til forrige år. Samtidig er Brunata stærkt rustet til at imødekomme en hastigt stigende efterspørgsel på nye Smart Building og Internet of Things (IoT) services, som overvåger og styrer bygningers energiforbrug.

I løbet af de kommende fem år vil alt, der vedrører bygningsdrift og forbrug af el, varme og vand blive digitaliseret. Det er det marked, vi ser starten på nu. Klimadagsordenen og de stigende energipriser driver efterspørgslen. Den teknologiske modenhed og priserne har samtidig nået et stadie, hvor flere og flere store bygningsejere erkender, at investeringerne kan tjenes hjem meget hurtigt, siger Jesper Kristoffersen, CEO i Brunata A/S.

Væksten kommer dels fra Brunatas kerneforretning for forbrugsregnskaber såvel som specifikke helt nye IoT-services baseret på den åbne LoRaWAN®-standard. Det har åbnet døren til flere nye kunder blandt offentlige- og private ejendomsbesiddere såvel som almennyttige boligselskaber. Og blandt de nye succesrige services er Brunatas lækageovervågning, der hurtigst er blevet en succes i Danmark. Løsningen overvåger vandsystemer i realtid og sender en alarm, så snart der uregelmæssigheder eller lækager.

Vores fordel er, at vi har et komplet løsningsprogram, økonomisk soliditet og de internationale muskler, der gør os til en robust samarbejdspartner for større bygningsejere på deres digitaliseringsrejse. Vi har derfor fået mange nye kunder blandt offentlige myndigheder og private bygningsejere. Lækageløsningen er et godt eksempel på teknologiens fordele. Vandskader er uhyre omkostningskrævende og lækageløsningen har typisk tjent sig selv hjem, hvis blot den forhindrer én, siger Kristian Voldby Olsen, Managing Director i Brunata International A/S.

På tærsklen til den fuldt digitale bygning

Brunata har mere end 100 års erfaring i at levere løsninger, der måler boliger og bygningers energiforbrug. Indtil for ganske nyligt var den primære opgave at levere pålidelige fordelingsregnskaber. Klima og teknologi har på få år ændret dette.

De sidste to år har Brunata i Danmark etableret over 3000 LoRa gateways og installeret mere end en kvart million LoRaWAN® baserede enheder. Det betyder, at næsten alle større byer i Danmark er parate til udrulning af IoT-løsninger.

Danmark er et pionermarked, som foregriber den udvikling, vi forventer kommer i det øvrige EU. Interessen for Smart Building-løsninger er imidlertid stor over hele Europa. Vi har derfor etableret os i seks nye lande blot inden for de seneste 24 måneder, siger Kristian Voldby Olsen, Managing Director i Brunata International A/S.

Yderligere information:
Jesper Kristoffersen, CEO. Mail: jekr@brunata.com. Tel: +45 50 60 72 70

Om Brunata:

Brunata er en international virksomhed med danske rødder, som har mere end 100 års erfaring i at levere løsninger, der optimerer boligers og bygningers energiforbrug. I 2018 blev Brunata opkøbt af familieejede tyske Minol og er nu en del af en af verdens absolut førende virksomheder i branchen. Sammen med Minol vil Brunata være frontrunner for ny teknologi, der letter dagligdagen og byder på nye, spændende muligheder for både ejere, administratorer og beboere. Virksomhedens mission er at levere løsninger, som gør det muligt for ejendomme at udnytte deres energiressourcer bedst muligt og derigennem bidrage til en grønnere verden.