26. maj 2023

Tips og guides

Elregnskab til beboelses- og erhvervsejendomme

Langt de fleste boliger er i dag individuelt tilmeldt netselskabet, der leverer den strøm, der kommer ud af stikkontakterne. Derfor er udgifterne til elektricitet ofte ikke en del af det forbrugsregnskab, du modtager fra din udlejer eller ejendomsadministrator. Alligevel er der undtagelser, og for nogle husstande er elektricitet en del af det samlede regnskab over forbruget.

I de tilfælde, hvor eludgifterne er en del af forbrugsregnskabet, skal de fordeles mellem ejendommens beboere på retfærdig vis i det, der hedder et elregnskab.

Når Brunata står for dit elregnskab, sikrer vi dig, at du kun betaler for den strøm, du selv bruger. Vores fjernaflæste elmålere giver et nøjagtigt billede af dit forbrug, så elregnskabet afspejler en fair fordeling af udgifterne. Vi gør det enkelt for dig at få et overblik over data med en visualisering over forbruget. På den måde kan du altid følge med i, hvor meget el, du har brugt.

Er din elregning steget? Læs mere her

Hvad er et elregnskab?

Elregnskabet er en opgørelse over, hvor meget el, der er brugt i den ejendom, du bor i, og hvor stor en andel af udgifterne, der er dine. Der bliver kun lavet regnskab over dit strømforbrug, hvis det er din udlejer, der står for at levere elektricitet. I så fald vil du typisk betale for din strøm aconto forud.

Når du betaler for din el aconto, er det et lovkrav, at der skal laves elregnskab over udgifterne til al elektricitet i ejendommen. Det er også et krav, at elregnskabet bliver lavet på grundlag af godkendte, individuelle elmålere, der er monteret til hvert enkelt lejemål.

Elregnskabet viser, hvor stor en andel af det samlede strømforbrug, der er dit, og det vil også vise, om det beløb, du har betalt aconto til elforbrug passer, om du skal betale en efterregning eller have penge tilbage.
Betaler du ikke el aconto, kan det være fordi, du enten er tilmeldt elleverandøren selv og afregner dit forbrug af elektricitet udenom udlejer. Eller det kan skyldes, du betaler for din strøm direkte via huslejen.

Spar på strømmen - og din elregning

Der er mange gode grunde til at spare på elforbruget: Det kan aflæses direkte på din elregning, og du tager et bæredygtigt valg om at være med til at gøre en forskel med hensyn til både miljø og klima.

8 tips til at spare på dit elforbrug

Forstå dit elregnskab

Når du modtager elregskabet, indeholder det en række informationer. Her er de oplysninger, det er en god idé, du tjekker efter.

Regnskabsåret

Elregnskabet opgøres som udgangspunkt én gang årligt og vil typisk følge regnskabsåret fastsat af det lokale forsyningsselskab.

Den angivne forbrugsperiode

Der vil i din opgørelse stå, hvilken forbrugsperiode, regnskabet dækker over. Er du flyttet ind eller fraflyttet, skal dit elregnskab og dit forbrug kun dække den periode, du har boet i lejemålet.

Det indbetalte acontobeløb

Stemmer tallene med det, du har betalt forud?

El- og forbrugsregnskaber til beboelses- eller erhvervsejendom

Uanset om du administrerer en beboelses- eller erhvervsejendom, skal der være styr på elregnskabet. Både beboere, administratorer og virksomheder i erhvervslejemål er interesserede i, at forbruget bliver målt og registreret så præcist og fair, som overhovedet muligt – og at regnskabet bliver udarbejdet nemt og effektivt.

Brunata har solid erfaring med forbrugsregnskaber til både beboelses- og erhvervsejendomme. Vi gør brug af ny netværksteknologi og fremtidssikrede målere, der med den højeste præcision og pålidelighed sikrer nøjagtig forbrugsdata og en retfærdig fordeling af udgifterne til både vand, varme og el.

Hos Brunata sørger vi altid for at være opdaterede på lovgivningen og orientere vores kunder, hvis der opstår ændringer, der er relevante for dem at kende.

Læs mere om Brunatas forbrugsregnskaber her

Skal vi stå for jeres elregnskab?

Brunata har solid erfaring med forbrugsregnskaber til både beboelses- og erhvervsejendomme. Vi gør brug af ny netværksteknologi og fremtidssikrede målere, der med den højeste præcision og pålidelighed sikrer nøjagtig forbrugsdata og en retfærdig fordeling af udgifterne til både vand, varme og el.

Kontakt os nu

Ofte stillede spørgsmål om elregnskaber

Et elregnskab indeholder mange oplysninger og kan se kompliceret ud ved første øjekast. Her har vi samlet nogle af de hyppigst stillede spørgsmål og svar.

Elregnskabet skal indeholde oplysninger om regnskabsåret, som typisk følger forsyningsselskabets regnskabsår. Derudover skal elregnskabet også indeholde oplysninger om ejendommens samlede elforbrug, din husstands elforbrug, forbrugsperiode, eventuelle gebyrer og evt. dit acontobeløb. Som lejer skal du som udgangspunkt modtage elregnskabet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Dit elforbrug aflæses via den individuelle elmåler, der er tilknyttet din bolig. Langt de fleste elmålere er i dag fjernaflæste. Det betyder, at din elmåler automatisk bliver aflæst ved hjælp en indbygget radiosender, der flere gange i døgnet sender data om dit forbrug. For dig betyder det, at du kan følge med i, hvor meget elektricitet du bruger time for time.

Fjernaflæste elmålere bliver lovpligtige for alle pr. 1. januar 2027. Det sker som en del af EED, EU’s Energieffektivitetsdirektiv. Nye elmålere giver dig både mulighed for at se dit totale forbrug i kWh og dit forbrug nu og her i kW

Elmåleren sidder typisk i entreen, gangen, bryggerset eller et teknikrum, hvis der findes sådan et. Er din elmåler ny, vil den have et digitalt display med flere forskellige visninger. Her kan du både se dit totale forbrug, og hvor meget du bruger lige netop nu. Det er også her, du kan se, hvor meget strøm, I producerer, hvis ejendommen har f.eks. solceller. Betjeningen af din elmåler, og hvordan du navigerer i de oplysninger, den kan vise, er forskellig fra model til model.

Din elmåler er med al sandsynlighed fjernaflæst – det er stort set alle elmålere i dag. Har du en fjernaflæst elmåler, bliver den aflæst helt automatisk. Se vores guide til aflæsning af elmåler.

Dit elforbrug opgøres normalt én gang årligt, og du bør modtage elregnskabet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Om du skal afregne din eludgifter med din udlejer, eller om du afregner direkte med leverandøren, skal du afklare med din udlejer/administrator. Opkræves du betaling for el via din udlejer, skal der være opsat individuelle elmålere til hver enkelt bolig i ejendommen.

Ligger elregnskab under forbrugregnskabet der, hvor du bor, har du som lejer ret til at gøre skriftlig indsigelse inden for 6 uger fra modtagelse. En indsigelse skal altid være begrundet. Du skal med andre ord tydeligt kunne forklare, hvorfor du mener, der er fejl eller mangler i regnskabet og henvise til fejlene. Fejl i regnskabet kan f.eks. være forkerte datoer, fejl i aflæsningstal eller fejl i vægtningen af udgifterne mellem beboerne. Vil du gøre indsigelse mod elregnskabet, skal det gøres skriftligt til din udlejer eller ejendomsadministrator.

Slå genvej til en grønnere hverdag!

Vi har samlet nyttige og besparende tips og tricks til, hvordan du får et mere bæredygtigt forbrug af vand, varme, el og gas - og, skaber et bedre indeklima.

Se vores guides

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi udsender ca. 4-6 nyhedsbreve årligt med nyheder om Brunata, vores kommende events, relevant brancheindsigt og inspiration - samt gode råd, tips til bygningsdriften.