26. maj 2023

Tips og guides

Elregnskab til beboelses- og erhvervsejendomme

Langt de fleste boliger er i dag individuelt tilmeldt netselskabet, der leverer den strøm, der kommer ud af stikkontakterne. Derfor er udgifterne til elektricitet ofte ikke en del af det forbrugsregnskab, du modtager fra din udlejer eller ejendomsadministrator. Alligevel er der undtagelser, og for nogle husstande er elektricitet en del af det samlede regnskab over forbruget.

I de tilfælde, hvor eludgifterne er en del af forbrugsregnskabet, skal de fordeles mellem ejendommens beboere på retfærdig vis i det, der hedder et elregnskab.

Når Brunata står for dit elregnskab, sikrer vi dig, at du kun betaler for den strøm, du selv bruger. Vores fjernaflæste elmålere giver et nøjagtigt billede af dit forbrug, så elregnskabet afspejler en fair fordeling af udgifterne. Vi gør det enkelt for dig at få et overblik over data med en visualisering over forbruget. På den måde kan du altid følge med i, hvor meget el, du har brugt.

Se fordelene ved Brunatas forbrugsregnskaber

Hvad er et elregnskab?

Elregnskabet er en opgørelse over, hvor meget el, der er brugt i den ejendom, du bor i, og hvor stor en andel af udgifterne, der er dine. Der bliver kun lavet regnskab over dit strømforbrug, hvis det er din udlejer, der står for at levere elektricitet. I så fald vil du typisk betale for din strøm aconto forud.

Når du betaler for din el aconto, er det et lovkrav, at der skal laves elregnskab over udgifterne til al elektricitet i ejendommen. Det er også et krav, at elregnskabet bliver lavet på grundlag af godkendte, individuelle elmålere, der er monteret til hvert enkelt lejemål.

Elregnskabet viser, hvor stor en andel af det samlede strømforbrug, der er dit, og det vil også vise, om det beløb, du har betalt aconto til elforbrug passer, om du skal betale en efterregning eller have penge tilbage.
Betaler du ikke el aconto, kan det være fordi, du enten er tilmeldt elleverandøren selv og afregner dit forbrug af elektricitet udenom udlejer. Eller det kan skyldes, du betaler for din strøm direkte via huslejen.

Forstå dit elregnskab

Når du modtager elregskabet, indeholder det en række informationer. Her er de oplysninger, det er en god idé, du tjekker efter.

Regnskabsåret

Elregnskabet opgøres som udgangspunkt én gang årligt og vil typisk følge regnskabsåret fastsat af det lokale forsyningsselskab.

Den angivne forbrugsperiode

Der vil i din opgørelse stå, hvilken forbrugsperiode, regnskabet dækker over. Er du flyttet ind eller fraflyttet, skal dit elregnskab og dit forbrug kun dække den periode, du har boet i lejemålet.

Det indbetalte acontobeløb

Stemmer tallene med det, du har betalt forud?

Spar på strømmen - og din elregning

Der er mange gode grunde til at spare på elforbruget: Det kan aflæses direkte på din elregning, og du tager et bæredygtigt valg om at være med til at gøre en forskel med hensyn til både miljø og klima.

Brunata har samlet 8 gode spareråd til dig og resten af din husstand.

8 råd til at spare på varmen

El- og forbrugsregnskaber til beboelses- eller erhvervsejendom

Uanset om du administrerer en beboelses- eller erhvervsejendom, skal der være styr på elregnskabet. Både beboere, administratorer og virksomheder i erhvervslejemål er interesserede i, at forbruget bliver målt og registreret så præcist og fair, som overhovedet muligt – og at regnskabet bliver udarbejdet nemt og effektivt.

Brunata har solid erfaring med forbrugsregnskaber til både beboelses- og erhvervsejendomme. Vi gør brug af ny netværksteknologi og fremtidssikrede målere, der med den højeste præcision og pålidelighed sikrer nøjagtig forbrugsdata og en retfærdig fordeling af udgifterne til både vand, varme og el.

Hos Brunata sørger vi altid for at være opdaterede på lovgivningen og orientere vores kunder, hvis der opstår ændringer, der er relevante for dem at kende.

Læs mere om forbrugsregnskaber her

Ofte stillede spørgsmål om elregnskaber

Et elregnskab indeholder mange oplysninger og kan se kompliceret ud ved første øjekast. Her har vi samlet nogle af de hyppigst stillede spørgsmål og svar.

 

(MANGLER SVAR OG SPØRGSMÅL)

Forbrugsregnskaber til præcis og fair fordeling

En af Brunatas basisydelser er nøjagtige forbrugsregnskaber leveret til tiden. Både som administrator og beboer er det afgørende, at modtage præcise data, der giver overblik og sikrer en fair fordeling af udgifterne. Men det er mindst ligeså vigtigt, at disse data er nemme at aflæse og forstå. Derfor tilbyder Brunata desuden en unik visualisering, der giver modtager et nemt og overskueligt billede af forbrug og udgifter.

Læs mere om forbrugsregnskaber her