Varmeregnskab til beboelses- og erhvervsejendomme

Varmeregnskab til beboelses- og erhvervsejendomme

Når du bor i en ejendom med flere boliger eller lejemål, skal udgifterne til varme fordeles mellem dig og dine naboer, så du kun betaler for dit eget forbrug.

En fair og præcis fordeling af varmeudgifterne

Brunata sikrer dig, at du kun betaler for det, du selv bruger. Vores fjernaflæste målere giver et nøjagtigt billede af dit forbrug, så dit varmeregnskab sikrer en fair fordeling af udgifterne. Samtidig gør vi det nemt for dig at få et overblik med en visualisering over dit forbrug. På den måde kan du følge med i, hvor meget varme, du har brugt.

For Brunata handler varmeregnskaber ikke kun om at levere præcise og retfærdige opgørelser til tiden. Det handler også om at gøre data forståelig, gennemskuelig og nemme at aflæse.

Er din varmeregning steget?

Undrer du dig over, at din varmeregning er steget? Læs mere om, hvorfor regningen stiger og få gode råd til at spare på varmeregningen her.

Derfor stiger din varmeregning

Hvad er et varmeregnskab?

Et varmeregnskab er en opgørelse over, hvor meget varme der er brugt i en bolig over et år, og viser hvor meget, du skal betale i varme.

Et regnskabsår for varme løber typisk fra 1. juni til 31. maj, medmindre andet er aftalt med din udlejer eller ejendomsadministrator.

Hos Brunata er varmeregnskabet en del af forbrugsregnskabet, der dækker over vand-, varme- og elforbrug. Har du dine forbrugsregnskaber hos os, er du sikret en fair fordeling af ejendommens vand-, el- og varmeforbrug.

Se fordelene ved Brunatas forbrugsregnskaber

Forstå dit varmeregnskab

Dit varmeregnskab består af flere forskellige oplysninger og kan være komplekst at forstå. Men ikke desto mindre er det en god idé, at du sætter dig ind i, hvad tallene på din varmeopgørelse betyder. Det kan nemlig spare dig mange penge i sidste ende.

Dit varmeregnskab eller varmeopgørelse fortæller noget om det samlede forbrug for hele ejendommen og også noget om, hvad forbruget i din lejlighed eller dit lejemål har været. Varmeregnskabet er den del af dit forbrugsregnskab, og derfor vil der også være oplysninger i opgørelsen om dit forbrug af f.eks. vand og el.

I oversigten her får du et overblik over nogle af de oplysninger, du finder på din opgørelse.

Din andel af udgiften – Din andel af udgiften fortæller, hvad din udgift til varmeforbruget er. Du har allerede betalt et acontobeløb til din udlejer eller ejendomsadministration. Hvis din udgift er højere end acontobeløbet, har du brugt mere varme end forventet, og du får en efterregning. Er din udgift lavere end det beløb, du har betalt aconto, vil du få penge tilbage.

Aconto – hvad betyder det?

Acontobeløbet er et beløb, du betaler på forhånd. Det beløb, du betaler aconto, er baseret på, hvad det forventes, dit forbrug er. Når regnskabsåret er omme, bliver dine varmemålere aflæst og du vil modtage dit varmeregnskab, hvor du kan se, om dit forbrug er lavere eller højere end forventet. Er dit forbrug højere, får du en efterregning.

Er det lavere, får du du nogle af de penge, du har betalt aconto, tilbage.

Målere – Varmeforbruget i din egen bolig eller dit lejemål bliver registreret af varmemålere, der måler nøjagtigt, hvad du har brugt.

Faste andele – Alle beboere i din ejendom skal betale en fast andel af forbruget for at sikre, at boligerne eller lejemålene bliver varmet tilstrækkeligt og forsvarligt op. Din faste andel afhænger af, hvor stor din bolig er i forhold til ejendommens samlede areal.

Ejendommens samlede udgifter – På din opgørelse kan du se, hvad forbruget har været for hele ejendommen. Det er både dit og dine naboers forbrug hver især, men også det forbrug, der har været på f.eks. at holde varmeanlægget i gang. Udgifterne bliver fordelt mellem dig og resten af bygningens beboere ved hjælp af varmemålere, der kan måle hver enkelts forbrug helt nøjagtigt. Og ved hjælp af et varmefordelingstal, der fordeler udgifterne til det fælles varmeforbrug, der ikke kan måles. Den udgift skal alle husets beboere betale en del af.

Varmefordelingstal – Varmefordelingstallet bliver brugt til at fordele udgiften til det varmeforbrug, der ikke kan måles ved hjælp af de individuelle varmemålere, mellem dig og dine naboer. Der kan f.eks. være et varmetab fra de rør, der løber på ejendommens fællesarealer, og den varme skal I være fælles som at betale.

Startværdi og slutværdi – De start- og slutværdier, du finder i varmeopgørelsen, er blevet brugt til at regne dit forbrug ud. Startværdien er fortæller dig, hvad dine målere viste, det regnskabsåret startede. Slutværdien fortæller, hvad målerne viste ved varmeaflæsningen ved årets afslutning.

Graddage – Graddage er en målestok for, hvor koldt det har været i løbet af fyringssæsonen. Du kan bruge graddagetallet til at sammenligne dit varmeforbrug med tidligere år. Jo flere graddage, et år har haft, jo større vil varmeforbruget typisk være. Og det vil afspejle sig på din varmeregning.

Overblik sparer dig op til 25%

Vores erfaringer er, at det bliver nemmere at skrue ned for forbruget, når du som beboer har overblik over, hvor meget varme du bruger. Helt op til 25% procent kan du spare på dit energiforbrug. Derfor er det vigtigt, at du forstår dit varmeregnskab.

Når du er bevidst om dit energiforbrug, bliver det lettere at indføre nye og energibesparende vaner, der resulterer i en lavere varmeregning.

Vidste du, at du kan spare ca. 5% på dit varmeforbrug for hver 1 °C du sænker temperaturen i din bolig? Find flere gode råd i vores guide til et lavere varmeforbrug.

8 råd til at spare på varmen

Varmeregnskaber til beboelses- eller erhvervsejendom

Som udlejer er det vigtigt at have styr på forbrugsregnskaberne. Hos Brunata har vi mange års erfaring med forbrugsregnskaber til både beboelses- og erhvervsejendomme. For både beboere, administratorer og virksomheder i erhvervslejemål er det afgørende, at energiforbruget bliver målt og fordelt så præcist og retfærdigt som muligt, og at forbrugsopgørelsen bliver udarbejdet nemt og effektivt.

Hos Brunata gør vi brug af ny netværksteknologi og fremtidssikrede målere, der med den højeste præcision og pålidelighed sikre nøjagtig forbrugsdata og en fair fordeling af udgifterne til vand, varme og el.

Som din partner sørger Brunata altid for at være ajour med lovgivningen, og orienterer dig, hvis der sker ændringer heri.

Læs mere om forbrugsregnskaber her

Ofte stillede spørgsmål om varmeregnskaber

Vi har samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål om varmeregnskaber, varmeaflæsning og beregning af varmeforbrug. Har du spørgsmål til din varmeregning, kan du også kontakte vores kundeservice.

Kontakt os her

Hvad dækker et varmeregnskab over?

Opgørelsen over dit varmeforbrug bliver inddelt i to kategorier i dit varmeregnskab:

  1. Varme fra radiatorer – Du skal først og fremmest betale for den varme, du bruger til at varme boligen op via radiatorerne.
  2. Varme fra varmt vand – Den anden kategori i dit varmeregnskab er den varme, du bruger på at varme vand op. Det vil sige, at hver gang du bruger varmt vand til f.eks. opvask og bad, så indgår forbruget i det årlige varmeregnskab.

Hvor kan jeg se mit varmeregnskab?

Hvis Brunata står for aflæsning af målere og for at udarbejde forbrugsregnskaberne i den ejendom, hvor du bor, kan du se dit varmeregnskab og følge dit forbrug på vores platform Brunata Online. Her kan du danne dig et overblik og se, om du bruger mere eller mindre end sidste år.

Hvordan måles mit varmeforbrug?

Dit varmeforbrug bliver målt af varmemålerne på dine radiatorer. Mange målere bliver i dag fjernaflæst, mens nogle målere stadig skal aflæses manuelt ved et besøg af en af vores medarbejdere. Ved at aflæse målerens værdier kan vi se, hvor meget varme du har brugt det sidste år.

Hvornår modtager jeg min vand og varme opgørelse?

Du skal som udgangspunkt modtage din varmeregnskab senest fire måneder efter regnskabsåret udløber.

Hvornår opgøres mit varmeregnskab?

Når vi har aflæst dine målere, din udlejer eller ejendomsadministrator har oplyst os dit acontobeløb og perioden, og vi har modtaget en opgørelse over ejendommens samlede forbrug, udarbejder vi regnskabet. Bagefter skal udlejeren eller ejendomsadministrationen gennemgå regnskabet. Først derefter kan du få oplyst, hvor stor din varmeregning er af din administrator/udlejer.

Der går ca. fire måneder fra regnskabsåret slutter, til du modtager regnskabet.

Hvor kan jeg gøre indsigelse?

Hvis du ikke er enig i regnskabet, kan du gøre indsigelse. Det skal du gøre direkte til din udlejer eller ejendomsadministration, der sender den videre til Brunata. Derefter behandler vi den.

Forbrugsregnskaber til præcis og fair fordeling

En af Brunatas basisydelser er nøjagtige forbrugsregnskaber leveret til tiden. Både som administrator og beboer er det afgørende, at modtage præcise data, der giver overblik og sikrer en fair fordeling af udgifterne. Men det er mindst ligeså vigtigt, at disse data er nemme at aflæse og forstå. Derfor tilbyder Brunata desuden en unik visualisering, der giver modtager et nemt og overskueligt billede af forbrug og udgifter.

Læs mere om forbrugsregnskaber her