Røgalarmer
Zenner Easy Protect Radio røgalarm
Få en røgalarm af høj kvalitet, som kan reducere lysdioderne om natten.
Zenner Easy Protect Radio er en pålidelig batteridrevet røgalarm med indbygget radiomodul, som ud over de velkendte funktioner fra almindelige røgalarmer, også sender statusmeddelelser pr. radio. Det giver mulighed for, at du som ejendomsadministrator kan følge røgalarmens funktioner uden at skulle besøge den enkelte lejlighed.
Følg røgalarmens batterilevetid
og status online
Easy Protect Radio er en batteridrevet og pålidelig røgalarm med indbygget røg- og temperatursensor, der kan opfange røg i hjemmet og advare beboerne i tilfælde af røg eller brand. Skulle røgalarmen opfange røg, vil den udsende en høj akustisk alarm, imens et synligt alarmsignal i form af en røglampe vil blinke.
Med velkendte funktioner som automatisk tænd/sluk, høj akustisk alarm og en batterilevetid på op til 10 år, er røgalarmen et solidt valg til hjemmet. Derudover er røgalarmen også velegnet til brug i soveværelser, da den reducerer statusmeddelelser og display lys mellem kl. 21 og kl. 7, så den ikke forstyrrer beboernes nattesøvn.
Røgalarmens funktioner
Alarmen kan bruges i ejendomme til registrering af røg:
- Alarmerer ved hjælp af lydsignal med høje og lave toner, hvis der detekteres røg
- Reducerer lysdioderne om natten
- Fejlindikation vises via lysdioderne
Følgende parametre kan fjernaflæses:
- Batteritilstand
- Defekte røgalarmer
- Afmonterede røgalarmer
Det anbefales, at der som minimum er én røgalarm i alle værelser, og at der mindst én gang årligt udføres en test af røgalarmen for at sikre, at den fungerer optimalt.
Korte fakta
- wM-Bus eller LoRaWAN radiomodul
- Batterilevetid på op til 10 år
- Sender telegram minimum 1. gang i døgnet
- Reducerer lysdioder om natten
- 85 dB alarm
Fjernaflæsning giver
flere muligheder
Følg ejendommens forbrug og giv beboerne adgang til at se deres eget forbrug på PC, tablet og mobil.
Information om ZENNER
Easy Protect røgalarm
Røgalarmens funktioner
Automatisk tænd/sluk
Røgalarmen registreres og tændes automatisk, så snart den tilkobles monteringssoklen. Ved afmontering vil røgalarmen automatisk slukke efter 5 minutter og slå over i lydløs tilstand.
Velegnet til soveværelser
LED-knappen på fronten af røgalarmen deaktiveres automatisk og statusmeddelelser, som ikke påvirker røgalarmens drift, skjules ved hjælp af det indbyggede ur mellem kl. 21.00 til kl. 07.00, for ikke at forstyrre beboernes nattesøvn.
Lydløs tilstand
I tilfælde af at en alarm udløses, kan røgalarmens høje akustiske lydsignal slås fra i 10 minutter ved at trykke på testknappen. Lige så snart røgalarmen ikke længere opfanger røg, vil den vende tilbage til normal drift.
Batterilevetid
Røgalarmen har et indbygget litiumbatteri, der kan holde i op til 10 år. Vær opmærksom på, at røgalarmens batteri ikke kan udskiftes.
Årlig test
Røgalarmen skal testes manuelt mindst én gang om året. Testen udløses ved at trykke på knappen på røgalarmen og vil test følgende:
• Batteri
• Lydsignal
Montering og placering af røgalarm
Der skal som minimum monteres én røgalarm i alle soveværelser, børneværelser og gange. Vær opmærksom på, at stuer ofte også anvendes som soveværelser, hvorfor der bør være installeret røgalarmer i stuer.
Røgalarmer skal altid monteres i loftet og gerne midt i rummet, dog mindst 0,5 meter fra vægge, bjælker og inventar. Røgalarmen kan opfange røg i værelser med en størrelse på maks. 60 m2. I tilfælde af at røgalarmen skal monteres tæt på kip, skal den ved en taghældning:
- På op til 20 grader monteres på samme måde, som ved et vandret loft.
- På mere en 20 grader monteres på loftet min. 0,5 m. og maks. 1 m. fra kip.
I værelser eller gange, der har en bredde på under 1 m., skal røgalarmen monteres midt på loftet. I gange med en bredde på maks. 3 m. skal afstanden mellem røgalarmerne maks. være 15 m. Afstanden til endevæggen i en gang må ikke være længere end 7,5 m.
Der er mulighed for fysisk plombering af røgalarmen, som kan sikre mod tyveri og afmontering, hvis ønsket.