Familie ved bord i spisestue
29. januar 2021

Tips og guides

Varmeregnskab til beboelses- og erhvervsejendomme

Når du bor i en ejendom, der består af flere boliger eller lejemål, skal udgifterne til varme fordeles mellem dig og dine naboer, så du kun betaler for det, du og din husstand har brugt.

Brunata sikrer dig, at du kun betaler for det, du selv bruger. Vores fjernaflæste målere giver et nøjagtigt billede af dit forbrug, så dit varmeregnskab sikrer en fair fordeling af udgifterne. Samtidig gør vi det nemt for dig at få et overblik med en visualisering over dit forbrug. På den måde kan du følge med i, hvor meget varme, du har brugt.

For Brunata handler varmeregnskaber ikke kun om at levere præcise og retfærdige opgørelser til tiden. Det handler også om at gøre data forståelig, gennemskuelig og nemme at aflæse.

Er din varmeregning steget?

Undrer du dig over, at din varmeregning er steget? Læs mere om, hvorfor regningen stiger og få gode råd til at spare på varmeregningen her.

Derfor stiger din varmeregning

Hvad er et varmeregnskab?

Et varmeregnskab er en opgørelse over, hvor meget varme der er brugt i en bolig over et år, og viser hvor meget, du skal betale i varme.

Et regnskabsår for varme løber typisk fra 1. juni til 31. maj, medmindre andet er aftalt med din udlejer eller ejendomsadministrator.

Hos Brunata er varmeregnskabet en del af forbrugsregnskabet, der dækker over vand-, varme- og elforbrug. Har du dine forbrugsregnskaber hos os, er du sikret en fair fordeling af ejendommens vand-, el- og varmeforbrug.

Læs mere om Brunatas forbrugsregnskaber her

Forstå dit varmeregnskab

Dit varmeregnskab består af flere forskellige oplysninger og kan være komplekst at forstå. Men ikke desto mindre er det en god idé, at du sætter dig ind i, hvad tallene på din varmeopgørelse betyder. Det kan nemlig spare dig mange penge i sidste ende.

Dit varmeregnskab eller varmeopgørelse fortæller noget om det samlede forbrug for hele ejendommen og også noget om, hvad forbruget i din lejlighed eller dit lejemål har været. Varmeregnskabet er den del af dit forbrugsregnskab, og derfor vil der også være oplysninger i opgørelsen om dit forbrug af f.eks. vand og el.

I oversigten her får du et overblik over nogle af de oplysninger, du finder på din opgørelse.

Din andel af udgiften – Din andel af udgiften fortæller, hvad din udgift til varmeforbruget er. Du har allerede betalt et acontobeløb til din udlejer eller ejendomsadministration. Hvis din udgift er højere end acontobeløbet, har du brugt mere varme end forventet, og du får en efterregning. Er din udgift lavere end det beløb, du har betalt aconto, vil du få penge tilbage.

Målere – Varmeforbruget i din egen bolig eller dit lejemål bliver registreret af varmemålere, der måler nøjagtigt, hvad du har brugt.

Faste andele – Alle beboere i din ejendom skal betale en fast andel af forbruget for at sikre, at boligerne eller lejemålene bliver varmet tilstrækkeligt og forsvarligt op. Din faste andel afhænger af, hvor stor din bolig er i forhold til ejendommens samlede areal.

Ejendommens samlede udgifter – På din opgørelse kan du se, hvad forbruget har været for hele ejendommen. Det er både dit og dine naboers forbrug hver især, men også det forbrug, der har været på f.eks. at holde varmeanlægget i gang. Udgifterne bliver fordelt mellem dig og resten af bygningens beboere ved hjælp af varmemålere, der kan måle hver enkelts forbrug helt nøjagtigt. Og ved hjælp af et varmefordelingstal, der fordeler udgifterne til det fælles varmeforbrug, der ikke kan måles. Den udgift skal alle husets beboere betale en del af.

Varmefordelingstal – Varmefordelingstallet bliver brugt til at fordele udgiften til det varmeforbrug, der ikke kan måles ved hjælp af de individuelle varmemålere, mellem dig og dine naboer. Der kan f.eks. være et varmetab fra de rør, der løber på ejendommens fællesarealer, og den varme skal I være fælles som at betale.

Startværdi og slutværdi – De start- og slutværdier, du finder i varmeopgørelsen, er blevet brugt til at regne dit forbrug ud. Startværdien er fortæller dig, hvad dine målere viste, det regnskabsåret startede. Slutværdien fortæller, hvad målerne viste ved varmeaflæsningen ved årets afslutning.

Graddage – Graddage er en målestok for, hvor koldt det har været i løbet af fyringssæsonen. Du kan bruge graddagetallet til at sammenligne dit varmeforbrug med tidligere år. Jo flere graddage, et år har haft, jo større vil varmeforbruget typisk være. Og det vil afspejle sig på din varmeregning.

Vil du vide mere om dit vandregnskab?

Aconto – hvad betyder det i varmeopgørelsen?

Acontobeløbet er et beløb, du betaler på forhånd. Det beløb, du betaler aconto, er baseret på, hvad det forventes, dit forbrug er. Når regnskabsåret er omme, bliver dine varmemålere aflæst og du vil modtage din varmeopgørelse, hvor du kan se, om dit forbrug er lavere eller højere end forventet. Er dit forbrug højere, får du en efterregning.

Er det lavere, får du du nogle af de penge, du har betalt aconto tilbage.

Sådan sparer du på varmen

Vores erfaringer er, at det bliver nemmere at skrue ned for forbruget, når du som beboer har overblik over, hvor meget varme du bruger. Helt op til 25% procent kan du spare på dit energiforbrug. Derfor er det vigtigt, at du forstår dit varmeregnskab.

Når du er bevidst om dit energiforbrug, bliver det lettere at indføre nye og energibesparende vaner, der resulterer i en lavere varmeregning.

Sådan sparer du på varmen

Ofte stillede spørgsmål om varmeregnskaber

Vi har samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål om varmeregnskaber, varmeaflæsning og beregning af varmeforbrug. Har du spørgsmål til din varmeregning, kan du også kontakte vores kundeservice.

Opgørelsen over dit varmeforbrug bliver inddelt i to kategorier i dit varmeregnskab: Varme fra radiatorer – Du skal først og fremmest betale for den varme, du bruger til at varme boligen op via radiatorerne. Varme fra varmt vand – Den anden kategori i dit varmeregnskab er den varme, du bruger på at varme vand op. Det vil sige, at hver gang du bruger varmt vand til f.eks. opvask og bad, så indgår forbruget i det årlige varmeregnskab.

Hvis Brunata står for aflæsning af målere og for at udarbejde forbrugsregnskaberne i den ejendom, hvor du bor, kan du se dit varmeregnskab og følge dit forbrug på vores platform Brunata Online. Her kan du danne dig et overblik og se, om du bruger mere eller mindre end sidste år.

Dit varmeforbrug bliver målt af varmemålerne på dine radiatorer. Mange målere bliver i dag fjernaflæst, mens nogle målere stadig skal aflæses manuelt ved et besøg af en af vores medarbejdere. Ved at aflæse målerens værdier kan vi se, hvor meget varme du har brugt det sidste år.

Du skal som udgangspunkt modtage din varmeregnskab senest fire måneder efter regnskabsåret udløber.

Når vi har aflæst dine målere, din udlejer eller ejendomsadministrator har oplyst os dit acontobeløb og perioden, og vi har modtaget en opgørelse over ejendommens samlede forbrug, udarbejder vi regnskabet. Bagefter skal udlejeren eller ejendomsadministrationen gennemgå regnskabet. Først derefter kan du få oplyst, hvor stor din varmeregning er af din administrator/udlejer. Der går ca. fire måneder fra regnskabsåret slutter, til hvornår du modtager din varmeopgørelse.

Hvis du ikke er enig i regnskabet, kan du gøre indsigelse. Det skal du gøre direkte til din udlejer eller ejendomsadministration, der sender den videre til Brunata. Derefter behandler vi den.

Dynamisk varmeregnskab er et koncept, hvor varmeafregningen baseres på indeklimamålinger i stedet for det faktiske varmeforbrug. Varmemåleren på radiatoren erstattes med en måler, som løbende måler boligens temperatur, luftfugtighed samt CO2-niveau med fem minutters interval. Læs mere om dynamisk varmeregnskab her.

Du kan blive klogere på lejelovens krav til varmeregnskabet – såsom frister vedrørende forbrugsregnskaber – hvordan et korrekt forbrugsregnskab udarbejdes m.m. her.

Skal vi stå for jeres varmeregnskab?

Hos Brunata har vi mange års erfaring med forbrugsregnskaber til både beboelses- og erhvervsejendomme. For både beboere, administratorer og virksomheder i erhvervslejemål er det afgørende, at energiforbruget bliver målt og fordelt så præcist og retfærdigt som muligt, og at forbrugsopgørelsen bliver udarbejdet nemt og effektivt.

Få et tilbud

Slå genvej til en grønnere hverdag!

Vi har samlet nyttige og besparende tips og tricks til, hvordan du får et mere bæredygtigt forbrug af vand, varme, el og gas - og, skaber et bedre indeklima.

Se vores guides

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi udsender ca. 4-6 nyhedsbreve årligt med nyheder om Brunata, vores kommende events, relevant brancheindsigt og inspiration - samt gode råd, tips til bygningsdriften.